Mørk skål med mezze maniche i cremet carbonarasauce med sprøde stykker guanciale og sort peber, en gaffel løfter et pastarør op
Pasta · grundteknik · hverdagsmad

Sådan koger du pasta: tider og pastatyper

Sådan koger du pasta: vand, salt, kogetid og al dente, pastavand til saucen, pastatyper som mafaldine og orzo, frisk pasta med tipo 00 og one pot pasta.

Du koger pasta ved at bringe rigeligt vand i kog, salte det, komme pastaen i, røre det første minut og koge uden låg ved jævn, livlig kogning, til pastaen er al dente: blød hele vejen igennem, men med et fast bid i midten. Regn med cirka 1 liter vand og 10 g salt pr. 100 g tør pasta, start med at smage et til to minutter før tiden på pakken, og gem en kop pastavand, før du hælder fra. Tør pasta tager som regel 8-12 minutter, frisk pasta 2-4 minutter. Skal pastaen vendes med sauce på panden, tager du den op et minut før, så den når at trække saucen til sig uden at blive blød. I guiden får du Madblikkets egne tommelfingerregler for vand, salt og kogetid, et overblik over pastatyper fra spaghetti og mafaldine til mezze maniche og orzo og hvilke saucer de passer til, metoden til at samle en blank sauce med pastavand, frisk pasta med tipo 00-mel, one pot pasta og Fødevarestyrelsens råd om rester og genopvarmning.

Til dig dervil koge pasta, så den bliver ens hver gang, er i tvivl om vand, salt og kogetid, eller vil forstå forskellen på pastatyper, frisk pasta og one pot pasta
Målet erpasta med det rigtige bid, en sauce, der hænger ved, en pastaform, der passer til saucen, og styr på mængder, rester og genopvarmning
Kort svar
VandCirka 1 liter pr. 100 g tør pasta, dog mindst 3 liter til 400-500 g. Gryden skal være stor nok til, at pastaen kan bevæge sig frit.
SaltCirka 10 g salt (2 tsk.) pr. liter vand. Skru ned til det halve, hvis saucen er salt, fx med pecorino, guanciale, kapers eller ansjoser.
Kogetid, tør pastaTypisk 8-12 minutter. Følg pakken, og smag fra et til to minutter før tiden.
Kogetid, frisk pasta2-4 minutter, afhængigt af tykkelse. Fyldt pasta, til den flyder op og kanterne er møre.
Al denteBlød hele vejen igennem, men med et fast bid og en lille lys prik i midten, når du bider en over.
Pasta pr. person110 g tør pasta som hovedret, 80 g som tilbehør. Frisk pasta regnes som cirka 1,5 gange tør vægt.
PastavandGem 2-3 dl, før du hælder fra. Stivelsen hjælper smør, ost og olie med at blive til en blank sauce.
One pot pastaCirka 2½ dl væske pr. 100 g pasta, lidt mere til orzo og når der er mange grøntsager i gryden.
ResterDamp af, og sæt på køl ved højst 5 °C. Varm op, til retten er rygende varm hele vejen igennem (Fødevarestyrelsen).
01

Hvordan koger man pasta? Trin for trin

Det korte svar på, hvordan man koger pasta, er: rigeligt vand, salt, kraftig kogning og smag undervejs. Kom vandet i en stor gryde med låg på, så det hurtigt kommer i kog. Madblikkets tommelfingerregel er cirka 1 liter vand pr. 100 g tør pasta, men aldrig under 3 liter, når du koger en hel pakke på 400-500 g. Når vandet koger kraftigt, tager du låget af, kommer salt i og derefter pastaen. Rør med det samme og et par gange det første minut. Det er i det første minut, at overfladestivelsen er klistret, og her hænger spaghetti og penne sammen, hvis de får lov at ligge stille.

Skru derefter ned til en livlig, jævn kogning uden låg. Vandet skal boble hele tiden, men ikke så voldsomt, at det koger over, eller at fyldt pasta bliver slået i stykker. Låget bliver af, fordi stivelsen ellers skummer op og løber over kanten. Lange pastaer som spaghetti og linguine skubbes ned i vandet, efterhånden som de bliver bløde, i stedet for at blive brækket over. Det er en smagssag, men hele strenge er lettere at sno om gaflen og samle med saucen.

Hvidt fad med seks små reder af linguine aglio e olio med persille, chili og ristet brødkrumme, ved siden af et halveret ristet hvidløg
Hvidt fad med seks små reder af linguine aglio e olio med persille, chili og ristet brødkrumme, ved siden af et halveret ristet hvidløg

Kogetiden på pakken er et godt udgangspunkt, men den er ikke facit. Gryder, komfurer og mængder er forskellige, og pakkens tid er ofte sat til en pasta, der er spiseklar uden mere varme. Begynd derfor at smage et til to minutter før tiden. Fisk et stykke op, lad det køle et øjeblik, og bid det over. Er der stadig en hvid, kridtagtig kerne, skal den have et minut mere. Er den blød hele vejen igennem med et fast bid, er den klar. På Madblikkets værktøj til kogetider kan du starte en timer for tør pasta på 8-12 minutter og bruge den som kontrolinterval.

Brug denne rækkefølge, når du arbejder med hvordan koger man pasta? trin for trin:
  1. Bring cirka 1 liter vand pr. 100 g pasta i kog med låg på.
  2. Tag låget af, salt vandet, og kom pastaen i, når det koger kraftigt.
  3. Rør det første minut, og hold en livlig, men ikke voldsom kogning.
  4. Smag fra et til to minutter før pakkens tid, gem en kop pastavand, og hæld fra.

Før du hælder fra, tager du en kop pastavand fra. Det er den del, mange glemmer, og den er afgørende for de fleste saucer: vandet er salt og fyldt med stivelse, og det kan samle smør, olie og ost til en blank sauce. Hæld derefter pastaen i et dørslag, men lad den ikke stå og dryppe længe. Pasta, der står tør i et dørslag, klistrer sammen på få minutter. Kom den hellere direkte over i saucen, eller hæld den tilbage i gryden med lidt af pastavandet.

Pastaen skal ikke skylles, når den skal spises varm. Skylning fjerner den stivelse, der får saucen til at hænge ved, og den køler pastaen ned. Den eneste undtagelse er pasta til en kold pastasalat, hvor du vil stoppe kogningen hurtigt og undgå, at pastaen klistrer. Der skal heller ikke olie i kogevandet. Olien flyder ovenpå, gør ikke noget for pastaen i gryden og gør det kun sværere for saucen at hænge fast bagefter. Rigeligt vand og omrøring er det, der forhindrer klumper.

Kontrolpunkt

Pastaen er blød hele vejen igennem, men har et fast bid, og strengene hænger ikke sammen i klumper.

Undgå

At komme pastaen i, før vandet koger, så den ligger stille, klistrer sammen og bliver blød udenpå og hård indeni.

02

Vand og salt: hvor meget skal der i gryden?

Vandmængden handler om temperatur og plads. Når 400 g kold pasta kommer i en lille gryde vand, falder temperaturen, kogningen stopper, og pastaen ligger stille i lunkent vand og klistrer. I en stor gryde med rigeligt vand kommer kogningen hurtigt tilbage, og pastaen kan bevæge sig frit. Derfor er Madblikkets tommelfingerregel cirka 1 liter vand pr. 100 g tør pasta. Til 400-500 g, som er en almindelig pakke til fire, betyder det en gryde, der kan rumme 4-5 liter med plads til at røre.

Det kan godt lade sig gøre med mindre vand. Koger du pasta i en bred gryde med det halve, bliver pastavandet mere stivelsesholdigt, og det er en fordel til saucer, der skal samles med pastavand, som cacio e pepe og carbonara. Prisen er, at du skal røre oftere, især i starten, og at fyldt pasta og lange bånd let klistrer. Til hverdag og til gæster, hvor der skal koges meget pasta på én gang, er den rummelige gryde den sikreste. Til små portioner af spaghetti til en emulgeret sauce kan en bred pande med mindre vand være et godt valg.

Salt i kogevandet er den eneste måde at salte selve pastaen på. Pasta består af mel og vand eller æg og smager fladt, hvis den koges i usaltet vand, og det kan ikke rettes bagefter, fordi saltet i saucen kun sidder udenpå. Madblikkets udgangspunkt er cirka 10 g salt pr. liter vand, svarende til omkring 2 teskefulde fint salt. Det meste af saltet bliver i vandet og hældes ud. Vandet skal smage tydeligt salt, som en velsmagt suppe, ikke som havvand.

Brug denne rækkefølge, når du arbejder med vand og salt: hvor meget skal der i gryden?:
  1. Mål vandet efter mængden af pasta, ikke efter gryden.
  2. Brug 2 tsk. fint salt pr. liter som udgangspunkt.
  3. Halvér saltet til retter med pecorino, guanciale, kapers eller ansjoser.
  4. Smag på vandet: det skal smage tydeligt salt, men ikke som havvand.

Skru ned for saltet, når saucen er salt i forvejen. Pecorino Romano, parmesan, guanciale, bacon, kapers, oliven og ansjoser bringer meget salt med sig, og når pastavandet også skal bruges i saucen, bliver retten hurtigt for salt. Til cacio e pepe, carbonara, pasta alla gricia og puttanesca er halvdelen af den normale mængde, cirka 5 g pr. liter, et bedre sted at starte. Smag så saucen til til sidst med pastavand og eventuelt lidt salt, i stedet for at salte meget fra begyndelsen.

Saltet kommer i, når vandet koger. Det har ingen betydning for, hvor varmt vandet bliver, men salt i koldt vand i en stålgryde kan efterlade små pletter i bunden, og det er lettere at huske, hvor meget du har kommet i, når du gør det på samme tidspunkt hver gang. Bruger du groft salt, så vej det, for en teskefuld groft salt vejer mindre end en teskefuld fint salt. Er du i tvivl om et mål, kan måleomregneren hjælpe med at gå fra skeer og deciliter til gram.

Kontrolpunkt

Den kogte pasta smager af noget i sig selv, før saucen kommer på.

Undgå

Usaltet kogevand, så pastaen smager fladt, uanset hvor meget salt der kommes i saucen bagefter.

03

Pastatyper: hvilken pasta til hvilken sauce?

Der findes hundredvis af pastatyper, men de fleste kan sættes i fem grupper, og gruppen fortæller, hvilken sauce pastaen trives med. Lange, tynde pastaer som spaghetti, linguine, bucatini og tonnarelli. Bånd som tagliatelle, fettuccine, pappardelle og mafaldine. Rør og korte former som rigatoni, mezze maniche, penne og fusilli. Små former som orzo, ditalini og stjernepasta. Og fyldt pasta som ravioli og tortellini. Pastatypen er ikke bare udseende: overfladen, tykkelsen og hulrummene afgør, hvor meget sauce der bliver hængende.

Lange, tynde pastaer passer til saucer, der er glatte og kan klæbe til en tynd streng: olie og hvidløg som i aglio e olio, smør og ost som i cacio e pepe, carbonara og en let tomatsauce. Linguine er lidt flad og god til skaldyr og citronsaucer. Tonnarelli er firkantet og kraftig og bruges ofte til cacio e pepe. Spaghetti er den alsidige, men den er ikke det bedste valg til en kødsovs med store stykker, for stykkerne glider af og ender i bunden af tallerkenen.

Hvid tallerken med mafaldine, de bølgekantede pastabånd, i tomatsauce med stegt aubergine, bagte cherrytomater, revet ost og basilikum
Hvid tallerken med mafaldine, de bølgekantede pastabånd, i tomatsauce med stegt aubergine, bagte cherrytomater, revet ost og basilikum

Bånd har mere overflade og kan bære tungere saucer. Tagliatelle og fettuccine er klassiske til ragù og flødesaucer, pappardelle er endnu bredere og god til langtidskogt kød og svampe. Mafaldine, som mange søger på, er brede bånd med bølgede kanter på begge sider. Bølgerne fanger sauce, så mafaldine passer godt til en tomatsauce med aubergine som i pasta alla norma, en cremet ærtesauce eller en ragù. Tør mafaldine er tykkere end frisk tagliatelle og koger typisk omkring 8-10 minutter, men læs pakken.

Brug denne rækkefølge, når du arbejder med pastatyper: hvilken pasta til hvilken sauce?:
  1. Se på saucens konsistens: glat, cremet eller stykket.
  2. Vælg spaghetti, linguine eller tonnarelli til olie, smør og ost.
  3. Vælg tagliatelle, pappardelle eller mafaldine til fløde og ragù.
  4. Vælg rigatoni, mezze maniche, penne eller orecchiette til kødsovs, grøntsager og bagte retter.

Rør og korte former er de bedste til stykkede saucer, kødsovs og ovnretter. Rigatoni har brede rør med riller udvendigt, og mezze maniche, der betyder halve ærmer, er korte rigatoni, som er populære til carbonara og amatriciana, fordi de er lette at spise og holder godt på en cremet sauce. Penne er skråt skåret og god til bagte retter og arrabbiata. Orecchiette, de små ører fra Puglia, fanger ærter, pølsekød og grøntsager i deres skål. Fusilli og andre spiraler er gode til pastasalat og pesto.

Orzo er en lille pasta formet som riskorn. Den koges enten som almindelig pasta, typisk 8-10 minutter, og bruges i salater og supper, eller den koges direkte i bouillon som en risotto, hvor stivelsen gør retten cremet. Fyldt pasta som ravioli og tortellini skal have en sauce, der ikke overdøver fyldet, ofte bare brunet smør med salvie eller en let tomatsauce. Er du i tvivl, så vælg rigatoni eller mezze maniche til tykke saucer og spaghetti til tynde, og brug pastaopskrifterne på Madblikket til at se, hvilken form der passer til hvilken ret.

Kontrolpunkt

Hver gaffelfuld har både pasta og sauce, og saucen ligger ikke tilbage i bunden af tallerkenen.

Undgå

En tynd olie-hvidløgssauce til store rør, så olien løber af, og pastaen smager af ingenting.

04

Kogetider og al dente: hvornår er pastaen færdig?

Kogetiden for tør pasta ligger typisk på 8-12 minutter. Tynde typer som spaghettini og vermicelli er færdige på 5-7 minutter, almindelig spaghetti på 9-11, mens tykke rør som rigatoni og paccheri kan tage 12-14 minutter eller mere. Orzo ligger typisk på 8-10 minutter, og fuldkornspasta kan have en anden tid end den hvide version af samme form, så læs altid pakken. Pakkens tid er udgangspunktet, fordi producenten kender sin pasta bedst, men den er ikke facit. Gryder, komfurer og vandmængde gør, at pastaen kan være klar et minut før eller efter.

Al dente betyder til tanden og beskriver pasta, der er blød hele vejen igennem, men stadig har et fast, elastisk bid. Bider du et stykke over, kan du se en meget lille, lysere prik eller ring i midten. Er prikken stor og kridtagtig, er pastaen ikke færdig. Er der ingen forskel overhovedet, og er pastaen slap, er den kogt for længe. Den bedste test er at smage, ikke at kaste spaghetti på væggen eller trykke på den. Det tager få sekunder og fortæller dig præcis, hvor langt pastaen er.

Skal pastaen vendes i sauce på panden, tager du den op et minut før, den er færdig. Pasta fortsætter med at optage væske, så længe den er varm og våd, og det sidste minut i saucen gør to ting: pastaen bliver færdig, og stivelsen fra pastaen gør saucen tykkere og blankere. Det gælder kødsovs, tomatsauce, carbonara og de fleste flødesaucer. Til pasta, der serveres med en kold sauce som pesto, eller som skal i pastasalat, koger du den færdig i gryden.

Brug denne rækkefølge, når du arbejder med kogetider og al dente: hvornår er pastaen færdig?:
  1. Læs pakkens tid, og sæt en timer to minutter før.
  2. Smag et stykke, og se efter en lille lys prik i midten.
  3. Tag pastaen op, når den har et tydeligt bid, hvis den skal vendes i sauce.
  4. Kog den færdig, hvis den skal serveres med kold eller færdig sauce.

Pasta, der skal i ovnen, som lasagne, bagt rigatoni og pastagratin, koges kortere, typisk to-tre minutter under pakkens tid, fordi den koger videre i saucen i ovnen. Pasta til supper kan koges direkte i suppen eller for sig og kommes i lige før servering, så den ikke suger al væsken og bliver blød, når suppen står. Til madpakker og rester er det også en fordel at koge pastaen lidt kortere, så den ikke bliver grødet, når den varmes op igen.

Fuldkornspasta og glutenfri pasta kræver lidt mere opmærksomhed. Fuldkornspasta har mere bid og en nøddeagtig smag og tåler fint en kraftig sauce. Fødevarestyrelsen anbefaler voksne at spise 90 g fuldkorn om dagen og nævner en lille portion fuldkornspasta som en del af det, så det er et oplagt sted at skifte. Glutenfri pasta af majs, ris eller bælgfrugter går hurtigere fra fast til blød og kan falde fra hinanden, hvis den koger for længe, så smag ofte og hæld fra, så snart den er klar.

Kontrolpunkt

Pastaen har bid, men ingen hård eller kridtagtig kerne, og den holder formen på tallerkenen.

Undgå

At koge pastaen helt færdig og derefter lade den simre i saucen, så den bliver blød og mister formen.

05

Frisk pasta og tipo 00: sådan laver du pastadej

Tipo 00 er en italiensk betegnelse for hvedemel, der er malet meget fint og har en lav andel af skallen. Tallet siger noget om formalingen, ikke om proteinindholdet, så tipo 00 findes både til pasta, pizza og kager. Til pastadej giver tipo 00 en blød, smidig dej, der kan rulles meget tyndt. Durumhvedemel eller semuljemel er grovere og gult og giver mere bid og struktur. Mange blander derfor de to, og det gør Madblikkets egen pastadej også: mest tipo 00 og en mindre del durumhvede. Har du ikke tipo 00, kan almindeligt hvedemel bruges, men dejen bliver lidt mindre silkeagtig.

Udgangspunktet for en æggepastadej er omkring 100 g mel pr. æg. Æg er forskellige i størrelse, så tallet er en start, ikke en opskrift. Ekstra æggeblommer giver en gylden farve og en mere smidig dej, der tåler at blive rullet tyndt til ravioli. Lav en vold af melet på bordet eller i en skål, slå æggene ud i midten, pisk dem med en gaffel og træk melet ind lidt ad gangen. Når midten er tyk, samler du dejen med en dejskraber eller hænderne. Hold lidt mel tilbage, hvis dejen allerede er fast.

Reder af frisklavet tagliatelle på et melet bræt og en tallerken kogt tagliatelle med citronskal og sprøde salvieblade
Reder af frisklavet tagliatelle på et melet bræt og en tallerken kogt tagliatelle med citronskal og sprøde salvieblade

Æltningen tager 8-10 minutter med hænderne. Dejen starter ru og ujævn og bliver gradvist glat og elastisk. Er den tør og smuldrende, så tilsæt vand dråbevis. Er den let klistret, så vent: melet optager væske under hvilen, og en dej, der klæber lidt efter æltning, er ofte perfekt efter en halv time. Pak dejen ind, og lad den hvile ved stuetemperatur i mindst 30 minutter. Hvilen lader glutenet slappe af, så dejen ikke springer tilbage i pastamaskinen. Dejen kan også hvile på køl til næste dag og tempereres en halv time, før den rulles.

Brug denne rækkefølge, når du arbejder med frisk pasta og tipo 00: sådan laver du pastadej:
  1. Bland tipo 00-mel og lidt durumhvede, og lav en vold på bordet.
  2. Pisk æg og eventuelt blommer i midten, og træk melet ind lidt ad gangen.
  3. Ælt, til dejen er glat og elastisk, og lad den hvile tildækket i mindst 30 minutter.
  4. Rul dejen gradvist tyndere, skær den, og kog den 2-4 minutter i saltet vand.

Del dejen i fire stykker, og hold dem, du ikke arbejder med, tildækket. Kør dejen gennem pastamaskinen på det bredeste trin et par gange, fold den på midten de første gange, og rul den derefter gradvist tyndere et trin ad gangen. Til tagliatelle og pappardelle stopper du på et af de næstsidste trin, til ravioli går du tyndere. Skær arkene til bånd med maskinen eller en skarp kniv, drys dem med durumhvede, og læg dem i løse reder, så de ikke klistrer sammen.

Frisk pasta koger på 2-4 minutter i rigeligt saltet vand, afhængigt af tykkelsen. Fyldt pasta er klar, når den flyder op, og kanterne er møre. Til portioner regner du frisk pasta som cirka 1,5 gange vægten af tør pasta, fordi den indeholder æg og vand. Frisk pasta suger sauce til sig hurtigt, så kom den direkte fra gryden over i saucen med lidt pastavand. Pastaen kan tørres i reder eller fryses på en bakke og derefter i pose, og den kan koges direkte fra frost, så den ikke klistrer sammen.

Kontrolpunkt

Dejen er glat og fjedrer langsomt tilbage, når du trykker på den, og de rullede ark er næsten gennemsigtige.

Undgå

At tilsætte mel, så snart dejen klæber, så den bliver tør og revner i pastamaskinen.

06

Pastavand: sådan samler du saucen

Pastavand er det, der skiller en sauce, der hænger ved pastaen, fra en sauce, der ligger i bunden af tallerkenen. Når pasta koger, frigiver den stivelse til vandet, og stivelsen virker som et bindemiddel: den hjælper fedt som smør, olivenolie og ost med at blande sig med vand til en blank emulsion. Derfor er det vigtigste råd i hele guiden måske det enkleste: tag en kop pastavand fra, før du hælder pastaen fra. Hellere for meget end for lidt, for det resterende kan bare hældes ud.

Metoden er den samme til næsten alle pastasaucer. Kom den næsten færdige pasta direkte fra gryden over i panden med saucen ved middel varme. Tilsæt en lille slat pastavand, og vend pastaen kraftigt med en tang eller ryst panden. Varmen og bevægelsen får stivelse, fedt og vand til at binde sammen. Tilsæt mere vand, hvis saucen strammer til, og stop, når den er blank og flydende nok til at glide, men tyk nok til at klæbe til pastaen. Det tager typisk et til to minutter.

Til olie- og smørsaucer som aglio e olio og pasta med salvie og brunet smør er pastavandet selve saucen. Uden det ligger olien som en fedtet hinde, og med det bliver den til en let, blank sauce, der sidder på hver streng. Til tomatsauce og kødsovs gør pastavandet saucen smidigere og hjælper den med at hænge ved. Til flødesaucer kan pastavand erstatte en del af fløden og gøre saucen lettere, fordi stivelsen giver fylde uden ekstra fedt.

Brug denne rækkefølge, når du arbejder med pastavand: sådan samler du saucen:
  1. Tag 2-3 dl pastavand fra, før du hælder fra.
  2. Kom pastaen direkte i panden med saucen ved middel varme.
  3. Tilsæt pastavand en lille slat ad gangen, og vend eller ryst panden kraftigt.
  4. Stop, når saucen er blank og hænger ved pastaen uden at ligge i bunden.

Ost og æg kræver mere varsomhed. I cacio e pepe og carbonara skal osten og æggene smelte til en cremet sauce, ikke koagulere til klumper. Tag panden af varmen eller ned på meget svag varme, før ost eller æg kommer i, og rør det ud med lidt lunt pastavand, så det bliver til en jævn creme, før pastaen vendes i. Blander du fintrevet pecorino med lidt pastavand i en skål først, er det lettere at styre. Bliver saucen for tyk eller klumper begyndende, hjælper en slat varmt pastavand og kraftig omrøring.

Husk, at pastavandet er salt. Når du bruger meget af det i saucen, kommer saltet med, så smag først til med salt, når pastaen og saucen er samlet. Det gælder især saucer med salte oste og kød som pecorino, parmesan, guanciale og bacon. Gemmer du pastavandet til senere, fx for at varme rester op, så hold det på køl som anden mad, og brug det inden for et døgn eller to. Det er ikke en råvare, der skal gemmes længe, men det er et af de billigste og mest undervurderede redskaber i et køkken.

Kontrolpunkt

Saucen klæber til hver streng og er blank, ikke fedtet eller vandet.

Undgå

At hælde al kogevandet ud, så en carbonara eller cacio e pepe bliver tør, klumpet eller fedtet.

07

One pot pasta og orzo i én gryde

One pot pasta er pasta, der koges direkte i den væske, der bliver til saucen. I stedet for at koge pastaen i en stor gryde vand og hælde vandet ud, bliver stivelsen i gryden og gør saucen cremet. Det sparer en gryde og noget tid, og det giver en anden ret end klassisk pasta med sauce: mere sammenkogt og cremet, mindre adskilt. Det er en af de pastaretter, flest søger på, og Madblikket har mange varianter, fra one pot pasta med kylling og chorizo til vegetariske udgaver med bælgfrugter og grøntsager.

Det vigtigste er forholdet mellem pasta og væske. Madblikkets egne one pot-opskrifter bruger cirka 2½ dl væske pr. 100 g pasta, fx 320 g kort pasta i 7½ dl hønsefond. Til orzo, der suger mere væske og skal være cremet som en risotto, ligger forholdet nærmere 2¾ dl pr. 100 g. Kommer der mange grøntsager, tomater eller dåsetomater i, regnes deres væske med. Brug varm bouillon eller fond, så gryden hurtigt kommer i kog igen, og hold lidt ekstra væske klar ved siden af.

Grøn støbejernsgryde med cremet one pot orzo med kikærter, cherrytomater, peberfrugt, spinat og feta og en træske
Grøn støbejernsgryde med cremet one pot orzo med kikærter, cherrytomater, peberfrugt, spinat og feta og en træske

Kort pasta som rigatoni, penne, fusilli, mezze maniche og skalpasta er de nemmeste at koge i én gryde, fordi de ligger jævnt og ikke klistrer sammen som lange strenge. Spaghetti og linguine kan også bruges, men de skal ligge i en bred pande eller gryde og vendes ofte de første minutter. Kog ved jævn varme med låg eller låg på klem, og rør hvert andet eller tredje minut, så pastaen ikke sætter sig i bunden. Kogetiden er som regel den samme som på pakken, nogle gange et minut længere.

Brug denne rækkefølge, når du arbejder med one pot pasta og orzo i én gryde:
  1. Svits løg, hvidløg og eventuelt kød eller pølse i gryden.
  2. Tilsæt pasta og cirka 2½ dl varm bouillon pr. 100 g pasta.
  3. Kog under låg eller låg på klem ved jævn varme, og rør hvert andet-tredje minut.
  4. Smag pastaen, juster med lidt væske, og vend spinat, ost, citron og krydderurter i til sidst.

Orzo i én gryde minder om risotto. Svits løg og hvidløg, rist orzoen et minut i fedtstoffet, og tilsæt den varme bouillon. Orzo koger på 8-10 minutter og afgiver meget stivelse, så den skal røres oftere end almindelig pasta. Når den er al dente, og retten er cremet, vendes spinat, feta, parmesan, citron eller krydderurter i. Orzo tykner meget, når den står, så tag den af varmen, mens den stadig er lidt løsere, end du vil have den, og hav lidt varm bouillon klar til rester.

Til sidst er det tilsmagningen, der gør retten. Fordi pasta og sauce koger sammen, bliver smagene blødere og mere ensartede, så den friske afslutning er vigtig: citronskal og -saft, frisk spinat eller ærter, der lige når at blive varme, en klat flødeost eller mascarpone til cremethed, og krydderurter som dild, persille eller basilikum. Smag på salt til sidst, for bouillon og ost kan være meget salte. One pot pasta er bedst lige efter, den er lavet, men rester kan varmes op med lidt vand eller bouillon.

Kontrolpunkt

Pastaen er al dente, og der er netop nok cremet sauce tilbage til at dække den, uden at retten er suppet eller tør.

Undgå

For lidt væske og for høj varme, så pastaen brænder fast i bunden, før den er kogt.

08

Mængder, rester og genopvarmning

Madblikkets tommelfingerregel er 110 g tør pasta pr. voksen, når pasta er hovedretten, og 80 g, når pasta er tilbehør til kød, fisk eller en stor salat. Børn regnes som cirka 60 procent af en voksenportion. Frisk pasta beregnes som cirka 1,5 gange vægten af tør pasta, fordi den indeholder æg og vand, så 110 g tør pasta svarer til omkring 165 g frisk. På værktøjet portioner pr. person kan du skrive antal voksne og børn og få den samlede mængde, og guiden om mængder pr. person har flere eksempler.

En pakke på 500 g rækker derfor til fire voksne som hovedret med lidt til overs, eller til seks som tilbehør. Til en buffet eller pastasalat, hvor der også er andre retter, kan du gå ned til 60-80 g pr. person. Til store spisere og sultne teenagere kan du gå op til 125-150 g. Mængden af sauce følger med: en kødsovs eller tomatsauce til fire personer er typisk 6-8 dl, mens olie-, smør- og ostesaucer fylder meget mindre, fordi pastavandet gør en stor del af arbejdet.

Rester af pasta skal hurtigt på køl. Fødevarestyrelsen anbefaler, at varm mad, der skal gemmes, kun lige damper af, før den kommer i køleskabet, og at rester opbevares ved højst 5 °C. Bakterier trives bedst mellem 20 og 40 °C, og en gryde pasta med sauce, der står lun på komfuret hele aftenen, er netop det miljø. Del store mængder i mindre, flade bokse, så de køler hurtigere ned, og lad være med at fylde køleskabet så tæt, at luften ikke kan cirkulere. Madblikkets kvalitetsråd er at spise resterne inden for 2-3 dage.

Brug denne rækkefølge, når du arbejder med mængder, rester og genopvarmning:
  1. Beregn pastaen med portionsberegneren ud fra voksne og børn.
  2. Kog lidt kortere, hvis du ved, at der bliver rester.
  3. Lad resterne dampe af, del dem i små portioner, og sæt dem på køl ved højst 5 °C.
  4. Varm op med en slat vand, til retten er rygende varm, og spis resterne inden for 2-3 dage.

Når pasta varmes op, skal den være rygende varm hele vejen igennem. Fødevarestyrelsen skriver, at nogle bakterier, som bacillus, danner sporer, der kan overleve almindelig kogning, og derfor er det vigtigt at varme mad ordentligt op og holde varm mad over 65 °C, hvis den skal stå. Varm pastarester op i en pande eller gryde med en slat vand, bouillon eller pastavand, så de ikke brænder på og saucen bliver smidig igen. I mikrobølgeovnen dækker du skålen, rører undervejs og lader den stå et minut, så varmen fordeler sig.

Pasta, der skal bruges til madpakker, pastasalat eller rester, koges med fordel et minut kortere end normalt, så den ikke bliver blød, når den står eller varmes op. Pasta med sauce kan også fryses i portioner, især kødsovs og bagte pastaretter, mens kogt pasta uden sauce bliver blødere efter frost. Se værktøjet holdbarhed og frysning og guiden til, hvad der kan fryses, for flere råd. Og bruger du en madplan, er en dobbelt portion kødsovs eller pastasauce en af de nemmeste måder at få aftensmad til to dage ud af én omgang madlavning.

Kontrolpunkt

Der er nok til alle uden en stor gryde i overskud, og resterne er kølet ned samme aften.

Undgå

At lade en gryde pasta med sauce stå på komfuret hele aftenen, før den sættes i køleskabet.

Brug guiden i praksis

Fortsæt med Madblikkets værktøjer

Kort svar

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan koger man pasta?

Bring cirka 1 liter vand pr. 100 g pasta i kog, salt med cirka 10 g salt pr. liter, kom pastaen i og rør det første minut. Kog uden låg ved livlig kogning, smag fra et til to minutter før pakkens tid, gem en kop pastavand og hæld fra, når pastaen er al dente.

Hvor lang tid skal pasta koge?

Tør pasta koger typisk 8-12 minutter, tynde typer kortere og tykke rør længere. Frisk pasta koger 2-4 minutter. Følg pakken, men smag fra et til to minutter før tiden.

Hvor meget salt skal der i pastavandet?

Madblikkets udgangspunkt er cirka 10 g salt, omkring 2 teskefulde, pr. liter vand. Brug det halve, hvis saucen i forvejen er salt, fx med pecorino, guanciale, kapers eller ansjoser.

Skal der olie i vandet, når man koger pasta?

Nej. Olien flyder ovenpå og forhindrer ikke, at pastaen klistrer. Rigeligt vand og omrøring i det første minut gør. Olie på pastaen gør det desuden sværere for saucen at hænge ved.

Hvad betyder al dente?

Al dente betyder til tanden. Pastaen er blød hele vejen igennem, men har et fast bid og en meget lille lysere prik i midten, når du bider et stykke over.

Skal man skylle pasta efter kogning?

Ikke når den skal spises varm, for skylning fjerner den stivelse, der får saucen til at hænge ved. Kun pasta til kold pastasalat kan skylles i koldt vand for at stoppe kogningen.

Hvad er tipo 00-mel?

Tipo 00 er italiensk hvedemel, der er malet meget fint. Det giver en blød, smidig pastadej, der kan rulles tyndt. Mange blander det med lidt durumhvede for at give pastaen mere bid.

Hvad er mafaldine og mezze maniche?

Mafaldine er brede pastabånd med bølgede kanter, der fanger tomatsauce, ragù og cremede saucer. Mezze maniche betyder halve ærmer og er korte rigatoni, som er populære til carbonara og kødsovs.

Hvor meget væske skal der i one pot pasta?

Madblikkets one pot-opskrifter bruger cirka 2½ dl væske pr. 100 g pasta, lidt mere til orzo og når der er mange grøntsager. Rør jævnligt, og hav lidt ekstra varm bouillon klar.

Hvor længe kan kogt pasta holde i køleskabet?

Lad pastaen dampe af, og sæt den på køl ved højst 5 °C, som Fødevarestyrelsen anbefaler. Madblikkets kvalitetsråd er at spise resterne inden for 2-3 dage og varme dem op, til de er rygende varme hele vejen igennem.

Kilder og metode

Sådan er guiden bygget

Søgeintentionen er dokumenteret i Ahrefs for Danmark den 1. september 2026. Redaktionelle sikkerhedsråd er afgrænset efter de nedenstående primærkilder. Guiden er generel og erstatter ikke produktmærkning eller en konkret myndighedsanvisning.

Læs videre

Flere dybdegående guides