
Hvad kan fryses? Frysetider og gode råd
Næsten alt kan fryses, men ikke alt bliver lige godt. Se frysetider for kød og fisk, og hvordan du fryser brød, grønt, mejeri og rester.
Det korte svar er, at næsten al mad kan fryses, men ikke alt bliver lige godt bagefter. Kød, fisk, brød, boller, de fleste grøntsager, bær, krydderurter, supper, gryderetter og kødsovs fryser fint. Fødevarestyrelsens tommelfingerregel er, at det, du kan finde i frysedisken i supermarkedet, kan du også selv fryse. Det, der ikke tåler frysning, er især mad med meget vand eller en emulsion: salatblade, agurk, rå kartofler, mayonnaise og remoulade, og æg i skal. Ved -18 °C stopper bakterier og skimmel med at vokse, men kvaliteten falder langsomt, så frysetiden afhænger af råvaren. DTU Fødevareinstituttet anbefaler fx 1-2 måneder for fed fisk, 6 måneder for svinekød og 1 år for oksekød. Guiden gennemgår, hvad der kan fryses inden for hver gruppe, hvor længe det holder, hvordan du pakker og mærker det, så det ikke bliver frysebrændt, og hvordan du tør det op igen. Undervejs får du svar på de spørgsmål, mange søger på, som om man kan fryse dadler, spidskål, kefir, filodej og kondenseret mælk.
| Fryserens temperatur | -18 °C eller koldere. Her stopper bakterier og skimmel med at vokse, men kvaliteten falder langsomt. |
|---|---|
| Fed fisk (laks, makrel, sild) | 1-2 måneder. |
| Mager fisk (torsk, sej, rødspætte) | 3-6 måneder. |
| Fjerkræ | 3-9 måneder. |
| Svinekød | 6 måneder. Hakket kød, pølser og bacon med meget fedt bør bruges før. |
| Oksekød og lam | Oksekød 1 år, lammekød 1½ år. |
| Brød, boller og kager | Fryser godt. Frys brødet i skiver, og tag kun det op, du skal bruge. |
| Fryser ikke godt | Salatblade, agurk, rå kartofler, mayonnaise, remoulade og hele æg i skal. |
| Optøning | I køleskabet ved højst 5 °C, i en skål der fanger saft fra kød og fisk. |
Kort svar: det kan fryses, og det kan ikke
Det korte svar er, at næsten al mad kan fryses. Fødevarestyrelsen har en enkel tommelfingerregel: det, du kan finde i frysedisken i supermarkedet, kan du også selv fryse. Det gælder kød, fisk, brød, grøntsager, bær, krydderurter og færdigretter. Fødevarestyrelsen nævner selv hvidløg, chili og friske krydderurter, bløde grøntsager som tomater, peberfrugt og squash og hårde grøntsager som gulerødder, selleri og broccoli som eksempler på madvarer, mange ikke tænker på at fryse.
Spørgsmålet er sjældent, om maden kan fryses, men hvordan den er bagefter. Når mad fryser, bliver vandet i den til iskrystaller, og de bryder cellevæggene. Det mærker du ikke i en bolle eller en gryderet, men du mærker det tydeligt i en agurk eller et salatblad, der bliver slatne og vandede efter optøning. Jo mere vand og jo mere sprød en råvare er, jo mere ændrer den sig.

Den anden gruppe, der ikke tåler frysning, er emulsioner. Mayonnaise, remoulade, aioli og hollandaise er olie og æggeblomme, der er pisket sammen, og den binding går i stykker i fryseren. Efter optøning skiller de og bliver olieagtige og grynede. Det samme sker i mindre grad for fløde, yoghurt og kefir, som kan fryses, men skal røres eller blendes bagefter og passer bedst i varm mad eller smoothies.
- Spørg om råvaren skal spises rå eller bruges i varm mad
- Frys kun mad, der er frisk og opbevaret korrekt
- Pak tæt, og fjern så meget luft som muligt
- Mærk med indhold og dato
Hele æg i skal skal heller ikke i fryseren, fordi indholdet udvider sig og kan sprænge skallen. Rå kartofler bliver søde og melede, og hele bananer med skræl bliver sorte. Salatblade, rucola, agurk, radiser og rå løg til salat er bedst friske. Til gengæld kan spinat, grønkål og spidskål sagtens fryses, hvis de skal bruges i varm mad, og bananer kan fryses skrællede i stykker til bagning og smoothies.
Den vigtigste regel er derfor at tænke på, hvad maden skal bruges til, når den kommer op igen. Skal den spises rå og sprød, er frysning sjældent en god idé. Skal den i en gryde, en suppe, en sauce, en kage eller en smoothie, kan næsten alt fryses. Brug holdbarheds- og frysningsværktøjet til at slå konkrete madvarer op, og læs resten af guiden for frysetider og råd til hver gruppe.
Ved du, hvad maden skal bruges til efter optøning, og passer konsistensen til det?
At fryse mad, der allerede er ved at være for gammel, i håb om at fryseren redder den. Frysning stopper forfaldet, men gør ikke maden bedre.
Fryseren: -18 °C, emballage og frysebrænding
En almindelig fryser skal holde -18 °C eller koldere. DTU Fødevareinstituttet forklarer, at bakterier og skimmel ved den temperatur stopper med at vokse og formere sig. De kemiske processer i maden bliver bremset, men de stopper ikke helt. Det er derfor, frosset mad ikke holder evigt: den bliver ikke farlig af at ligge længe, men udseende, duft og smag bliver langsomt mindre indbydende. Mange frysere har et indbygget display, men et billigt termometer i en af skufferne er mere pålideligt.
Den største fjende i fryseren er luft. Hvor maden har kontakt med luft, tørrer overfladen ud og danner et gråligt eller hvidt lag. Det kaldes frysebrænding. Maden er ikke farlig, men de berørte steder bliver tørre, seje og smagløse. DTU Fødevareinstituttet anbefaler at pakke maden godt ind og fjerne så meget luft som muligt fra emballagen. Pres luften ud af fryseposen, før du lukker den, eller brug en vakuumpakker, hvis du fryser meget.
Varm mad skal ikke direkte i fryseren. Fødevarestyrelsen anbefaler, at varm mad, du vil gemme, kun lige skal dampe af, før den kommer i køleskabet, og at store portioner deles op, så de køler hurtigere. DTU Fødevareinstituttet anbefaler at afkøle maden i køleskabet, før den fryses, fordi det mindsker frostskaderne. Lad derfor suppen eller gryderetten blive kold i køleskabet, og flyt den derefter til fryseren, gerne dagen efter.
- Tjek med et termometer, at fryseren er -18 °C
- Afkøl varm mad i køleskabet, før den kommer i fryseren
- Pak i tætte poser eller bokse, og pres luften ud
- Frys i flade portioner, der kan stables
Formen betyder meget. Mad fryser hurtigere, når den er tynd og flad, og hurtig frysning giver mindre iskrystaller og en bedre konsistens. Frys supper, saucer og kødsovs i flade poser, som du lægger ned, til de er frosne, og derefter kan stille op som bøger. Frikadeller, boller og bær fryser du bedst enkeltvis på en bakke med bagepapir, før de samles i en pose. Så kan du tage præcis det antal op, du skal bruge.
Til sidst handler det om orden. En fryser, hvor man ikke kan se, hvad der ligger, er en fryser, hvor maden bliver glemt, og glemt mad ender som madspild. Brug gennemsigtige poser eller bokse, læg det ældste øverst eller forrest, og hold en simpel liste på døren. Fryseren holder også bedre på kulden, når den er rimeligt fyldt, og ved en strømafbrydelse anbefaler Fødevarestyrelsen at holde både køleskab og fryser lukket så meget som muligt.
Er maden pakket tæt uden luftlommer, og ligger der ikke gamle poser med gråhvide, tørre pletter i bunden af fryseren?
At sætte en stor gryde varm mad direkte i fryseren. Den varmer de andre varer op og fryser langsomt.
Kød, fjerkræ og fisk: frysetider
Kød og fisk er det, de fleste fryser mest af, og her er der store forskelle på, hvor længe det holder. DTU Fødevareinstituttet anbefaler disse frysetider: fed fisk 1-2 måneder, mager fisk 3-6 måneder, fjerkræ 3-9 måneder, svinekød 6 måneder, oksekød 1 år, lammekød 1½ år og magert vildt 1½ år. Tallene handler om kvalitet. Ved -18 °C vokser bakterierne ikke, men kødet og fisken bliver langsomt ringere.
Grunden til forskellene er især fedt. Fedt harsker langsomt, også i fryseren, og det giver en gammel, bitter smag. Derfor holder fed fisk som laks, makrel og sild kortest tid, mens mager torsk og sej kan ligge længere. Svinekød har mere umættet fedt end oksekød og holder derfor kortere. Hakket kød, pølser og bacon har både meget fedt og en stor overflade, så Madblikket anbefaler at bruge dem inden for et par måneder, også selv om der står 6 måneder for svinekød.

Frys kødet, mens det er frisk. Fryseren stopper udviklingen, men den nulstiller den ikke, så kød, der er fryst på den sidste dag, er lige så tæt på grænsen, når det tøs op. Varer med sidste anvendelsesdato skal fryses, før datoen er overskredet, og bruges hurtigt efter optøning. Fødevarestyrelsen understreger, at varer med sidste anvendelsesdato altid skal smides ud efter datoen. Læs også, om emballagen har en særlig anvisning om frysning.
- Frys kødet hurtigt efter købet, mens det er frisk
- Del det i portioner, der passer til et måltid
- Pak tæt, og skriv indhold og dato
- Brug fed fisk og fedt kød først
Del kødet i portioner, der passer til et måltid, før du fryser det. Hakket kød fryser og tør hurtigst, når det er trykket fladt ud i posen, gerne med en linje trykket ind med en grydeske, så du kan knække et stykke af. Kyllingebryst, koteletter og fiskefileter kan fryses enkeltvis på en bakke og derefter samles i en pose. Pølser holder bedst i den originale vakuumpakning, hvis den er hel.
Tilberedt kød kan også fryses. Frikadeller, pulled pork, kogt kylling og stegt kød i skiver er gode at have i fryseren, og de er ofte endnu nemmere end rå råvarer, fordi de kun skal varmes op. Afkøl dem hurtigt, og frys dem i portioner. Se kernetemperaturguiden for svinekød og kyllingeguiden for, hvordan kødet tilberedes sikkert, og mængdeguiden, hvis du vil fryse kød til et bestemt antal personer.
Står der dato på posen, og bruger du fed fisk og fedt kød, før de har ligget for længe?
At fryse kød på den sidste anvendelsesdato eller efter den. Kødet skal fryses, mens det er frisk.
Brød, boller, kager og dej
Brød er en af de madvarer, der fryser allerbedst. Rugbrød, franskbrød, grove boller, pitabrød og tortillas kan fryses og bliver næsten som nybagte, hvis de fryses friske. Fødevarestyrelsen nævner, at brød kan opbevares i køleskabet, men at det risikerer at blive tørt. Det er netop køleskabstemperaturen, der får brød til at blive gammelt hurtigere. Fryseren stopper den proces, så det er bedre at fryse det, du ikke spiser inden for et par dage.
Frys brødet i skiver. Så kan du tage præcis det antal skiver op, du skal bruge, og rugbrød kan ristes eller lægges direkte i madpakken, hvor det tør op til frokost. Boller fryser bedst i en lufttæt pose, og de kan lunes direkte fra frost i en varm ovn i 8-10 minutter. Lad altid brød og boller køle helt af, før de pakkes, ellers bliver der fugt og iskrystaller i posen.
De fleste kager kan også fryses. Bananbrød, kanelsnegle, boller, muffins, brownies og kagebunde er gode at have på lager. Frys dem uden glasur, hvis du kan, eller frys dem på en bakke, til glasuren er stiv, og pak dem derefter. Flødeskumskager, kager med frisk frugt og marengs tåler ikke frysning godt, fordi skummet falder sammen og frugten bliver vandet. Smørcreme og ganache klarer sig derimod fint.
- Lad brød og kager køle helt af
- Skær brødet i skiver, før det fryses
- Frys boller og kager i lufttætte poser
- Tø op i posen eller varm direkte fra frost
Dej kan fryses på flere stadier. Gærdej kan fryses efter første hævning og tøs op i køleskabet natten over, og formede boller kan fryses og bages efter optøning. Mørdej og tærtedej fryser godt i en flad skive. Filodej sælges ofte frossen, og den skal tø langsomt op i køleskabet i den uåbnede emballage, så arkene ikke knækker eller klistrer sammen. Har du åbnet en pakke filodej, kan resten pakkes tæt og fryses igen, men arkene bliver mere skøre.
Den mest almindelige fejl er at fryse brød, der allerede er ved at være tørt. Fryseren holder brødet, som det er, når det kommer i, så det bliver ikke bedre. Frys derfor samme dag, du har bagt eller købt, og spis frosset brød inden for et par måneder, før det tager smag af fryseren. Find opskrifter på grove boller og kanelsnegle blandt Madblikkets opskrifter, og se brød i holdbarheds- og frysningsværktøjet.
Er brødet frosset samme dag, det er bagt, og er posen lukket tæt?
At gemme brød i køleskabet for at det skal holde længere. Det bliver hurtigere tørt der end på bordet.
Grøntsager, frugt, bær og krydderurter
De fleste grøntsager kan fryses, hvis de skal bruges i varm mad. Fødevarestyrelsen nævner selv bløde grøntsager som tomater, peberfrugt og squash, der kan bruges i kødsovs eller dhal, og hårde grøntsager som gulerødder, selleri og broccoli. Grøntsagerne bliver blødere efter frysning, fordi iskrystallerne bryder cellerne, men det betyder intet i en gryde, en suppe eller en wok. Grøntsager, der skal ligge længe, kan blancheres kort i kogende vand og køles i isvand først, så holder de bedre på farve og smag.
Spidskål, hvidkål, grønkål og spinat kan fryses i strimler eller blancheret og bruges i wok, supper, gryder og tærter. Artiskokhjerter fra glas eller dåse kan fryses, hvis de tages op af lagen eller olien og lægges i en boks, og de passer bagefter til pizza, pasta og gryderetter. Salatblade, rucola, agurk og radiser tåler ikke frysning, og det gør rå kartofler heller ikke. Kogte kartofler kan fryses, men bliver melede og passer bedst i mos eller suppe.

Bær og frugt fryses bedst enkeltvis på en bakke, før de samles i en pose, så de ikke fryser sammen i en klump. Skræl bananer, og frys dem i stykker. Dadler kan også fryses, både friske og tørrede, og de bevarer deres søde, bløde konsistens, så de kan bruges direkte fra frost i bagning, energikugler og smoothies. Æbler og pærer bliver bløde og passer derfor til kompot, grød og kage.
- Skyl og tør grøntsager og bær
- Blanchér grøntsager kort, der skal ligge længe
- Frys bær og stykker enkeltvis på en bakke
- Pak i portioner og brug dem direkte fra frost
Der er én vigtig regel for frosne bær. Fødevarestyrelsen anbefaler, at færdigpakkede frosne bær fra butikken koges i mindst 1 minut, hvis de skal bruges i mad, der ikke varmebehandles, fx smoothies og kolde desserter. Frosne bær fra udlandet har givet sygdomsudbrud med virus. Bær fra egen have, som er skyllet grundigt, før de blev frosset, kan ifølge Fødevarestyrelsen godt spises rå.
Krydderurter er noget af det mest oplagte at fryse, fordi de ellers ofte bliver smidt ud. Fødevarestyrelsen anbefaler at hakke hvidløg, chili og friske krydderurter fint, før de fryses. Læg dem i en pose eller i en isterningbakke med lidt olie eller vand, og brug dem i varm mad. Pesto kan også fryses i portioner. Safran og tørrede krydderier skal ikke i fryseren, men opbevares tørt, mørkt og lufttæt. Se krydderurter og tomater i holdbarheds- og frysningsværktøjet.
Er grøntsagerne frosset, mens de var friske, og skal de bruges i varm mad?
At bruge købte frosne bær rå i en smoothie eller dessert. Fødevarestyrelsen anbefaler at koge dem mindst 1 minut.
Mejeri, æg og saucer
Mejeriprodukter kan fryses i forskellig grad. Smør fryser fint og kan ligge længe, og det er praktisk at fryse en ekstra pakke, når det er på tilbud. Hård ost som cheddar, parmesan og mozzarella til pizza kan fryses, men smuldrer bagefter, så det er bedst at rive den først og bruge den i varm mad. Bløde og hvide oste som brie, camembert og flødeost skifter konsistens og passer bedst til madlavning efter frysning.
Fløde, mælk, yoghurt og kefir kan fryses, men de skiller, når de tøs op, fordi fedtet og vandet går fra hinanden. Holdbarheds- og frysningsværktøjet anbefaler at bruge frosset fløde til madlavning, fordi den er mindre egnet til piskning. Kefir og yoghurt kan rystes eller blendes bagefter og bruges i smoothies, bagning og dressinger. Frys dem i små portioner, fx i en isterningbakke, så du kun tager det op, du skal bruge.
Sødet kondenseret mælk kan også fryses, når den er åbnet. Den bliver ikke helt hård på grund af det høje sukkerindhold, og den kan blive lidt grynet. Rør den godt igennem efter optøning, og brug den i bagning, karamel eller kaffe. En uåbnet dåse holder sig i skabet efter datoen på emballagen, så der er ingen grund til at fryse den, før den er åbnet. Frys aldrig mad i en dåse, men hæld resten over i en boks.
- Frys smør og ost i den originale pakning eller i portioner
- Pisk æg sammen, eller frys hvider og blommer hver for sig
- Frys fløde og kefir i portioner til madlavning
- Rør eller blend mejeriprodukter efter optøning
Æg skal ikke fryses i skallen, fordi indholdet udvider sig og kan sprænge den. Pisk i stedet hele æg sammen, eller frys hvider og blommer hver for sig. Æggehvider fryser særlig godt og kan bruges til marengs og makroner. Blommer bliver tykke i fryseren, så rør en knivspids salt eller sukker i, alt efter hvad de skal bruges til, og skriv det på boksen.
Mayonnaise, remoulade, aioli og hollandaise skal ikke i fryseren. De er emulsioner af olie og æggeblomme, og bindingen går i stykker ved frysning, så de skiller og bliver olieagtige. Det samme gælder kartoffelsalat og retter med meget mayonnaise. Saucer med mel eller stivelse, som bechamel og brun sovs, fryser derimod fint, men skal piskes godt igennem under opvarmningen. Se fløde og æg i holdbarheds- og frysningsværktøjet.
Skal mejeriproduktet bruges i varm mad eller bagning, hvor en ændret konsistens ikke betyder noget?
At fryse remoulade, mayonnaise eller kartoffelsalat med mayonnaise. Den skiller og bliver olieagtig.
Færdigretter, supper og rester
Færdigretter er grunden til, at mange har en fryser. Det er lige så nemt at lave en stor gryde chili, kødsovs eller suppe som en lille, og når halvdelen ryger i fryseren, har du aftensmad til en travl dag. Supper, gryderetter, kødsovs, lasagne, frikadeller, kødboller, pulled pork og dahl fryser alle godt. Retter med mange grøntsager og sauce er de mest tilgivende, fordi en lidt blødere konsistens ikke betyder noget.
Det vigtigste er at køle maden hurtigt ned. Fødevarestyrelsen anbefaler, at varm mad kun lige skal dampe af, før den kommer i køleskabet, og at store portioner deles op, så de køler hurtigere. Fordel gryden i mindre, flade bokse, sæt dem på køl, og flyt dem i fryseren, når de er kolde. Køleskabet skal være højst 5 °C. Lad aldrig en stor gryde stå lun på komfuret i timevis, før den bliver gemt.

Nogle ting fryser bedre for sig. Pasta og ris bliver bløde, når de fryses i sauce, så frys hellere kødsovsen alene og kog frisk pasta. Kogte kartofler bliver melede, men fungerer fint i en suppe eller en gryde. Lasagne og bagte pastaretter er en undtagelse, fordi pastaen er bagt ind i retten. Skær lasagnen i portioner, når den er kold, og frys dem enkeltvis. Toppings som frisk krydderurt, creme fraiche og sprøde ting lægges først på efter opvarmning.
- Lad maden dampe af, og stil den på køl i mindre bokse
- Frys den, når den er kold, gerne dagen efter
- Mærk med retten, antal portioner og dato
- Genopvarm, til maden er rygende varm hele vejen igennem
Når maden skal bruges, skal den varmes ordentligt op. Fødevarestyrelsen anbefaler, at maden varmes helt igennem, til den er rygende varm. Supper og saucer kan varmes op direkte fra frost i en gryde ved lav varme under omrøring. Lasagne og gratiner kan bages fra frost i ovnen, men tager længere tid, så dæk dem med folie de første 20-30 minutter. Mærk på posen, hvordan retten skal varmes op, så du ikke skal huske det.
Frosne færdigretter er bedst inden for et par måneder. De bliver ikke farlige efter tre måneder, men smagen bliver fladere, og retten tager mere smag af fryseren. Find opskrifter, der egner sig til fryseren, som en klassisk lasagne med okseragu, frikadeller med brunede løg, chili con carne og blomkålssuppe blandt Madblikkets opskrifter. Mængdeguiden hjælper med at regne ud, hvor meget du skal lave, hvis halvdelen skal i fryseren.
Kom resterne på køl, så snart de havde dampet af, og var de rygende varme, da du varmede dem op?
At lade gryden stå på komfuret hele aftenen, før den kommer i fryseren. Bakterierne vokser, mens maden er lun.
Optøning, genindfrysning og datoer
Den sikreste måde at tø kød og fisk op på er i køleskabet. Her holdes ydersiden kold, mens kernen langsomt tør op, og bakterierne på overfladen vokser ikke. Tag maden op dagen før, og læg den i en skål eller boks med høj kant nederst i køleskabet, så kødsaften ikke drypper ned på grøntsager, pålæg eller færdig mad. Fødevarestyrelsen anbefaler at holde råvarer og spiseklar mad adskilt, og det gælder også i køleskabet.
Optøning tager længere tid, end mange regner med. En flad pose hakket kød tør op på 8-12 timer, mens en stor steg eller en hel kylling kan tage et døgn eller mere. Det er tykkelsen, ikke vægten, der afgør tiden. Har du glemt at tage maden op, kan supper, saucer, grøntsager og tynde fiskefileter ofte tilberedes direkte fra frost. Store stykker kød og fjerkræ skal være helt optøet, før de steges, så kernen bliver varm nok.
Rå mad, der er tøet op, skal ikke fryses igen. Optøningen giver bakterierne tid til at vokse på overfladen, og en ny frysning stopper dem igen, men nulstiller dem ikke. Kvaliteten bliver også dårligere for hver gang. Har du tøet for meget kød op, er løsningen at tilberede det. Kødsovs, frikadeller eller en gryderet lavet af det optøede kød kan fryses som færdigret, når den er kølet hurtigt ned.
- Flyt maden fra fryser til køleskab dagen før
- Læg kød og fisk i en skål nederst i køleskabet
- Tilbered maden hurtigt efter optøning
- Genindfrys kun mad, der er tilberedt efter optøning
Datoerne gælder stadig. Fødevarestyrelsen forklarer, at sidste anvendelsesdato sættes på fødevarer, du kan blive syg af, hvis datoen er overskredet, mens bedst før handler om kvalitet. En vare med sidste anvendelsesdato skal fryses, før datoen er overskredet, og bruges hurtigt efter optøning. Har producenten skrevet en anvisning om frysning eller optøning på pakken, skal den altid følges. Varer mærket med, at de ikke må genindfryses, skal ikke tilbage i fryseren.
Det sidste råd handler om at få maden brugt. Fryseren er et godt redskab mod madspild, men kun hvis det, der ligger der, bliver spist. Gå fryseren igennem en gang om måneden, og læg det ældste frem. Planlæg et par måltider om ugen ud fra det, der allerede ligger i fryseren, og skriv frosne varer på indkøbslisten, før du køber nyt. Madspildsguiden og madplanguiden har flere råd, og madplangeneratoren kan foreslå retter ud fra det, du har.
Er kødet tøet helt op i køleskabet, og har saften ikke dryppet ned på anden mad?
At tø kød op på køkkenbordet. Ydersiden bliver varm, længe før midten er tøet op.
Fortsæt med Madblikkets værktøjer
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan ikke fryses?
Salatblade, agurk, radiser, rå kartofler, mayonnaise, remoulade og andre emulsioner, hele æg i skal og flødeskum. De bliver vandede, slatne eller skiller efter optøning.
Hvor længe kan kød holde sig i fryseren?
DTU Fødevareinstituttet anbefaler 3-9 måneder for fjerkræ, 6 måneder for svinekød, 1 år for oksekød og 1½ år for lammekød ved -18 °C. Hakket kød, pølser og bacon er bedst inden for et par måneder.
Hvor længe kan fisk holde sig i fryseren?
Fed fisk som laks, makrel og sild 1-2 måneder, og mager fisk som torsk og sej 3-6 måneder, ifølge DTU Fødevareinstituttet.
Kan man fryse dadler?
Ja. Både friske og tørrede dadler kan fryses i en tæt pose. De bevarer deres bløde konsistens og kan bruges direkte fra frost i bagning, energikugler og smoothies.
Kan man fryse spidskål?
Ja, i strimler eller blancheret. Den bliver blød efter frysning og passer derfor til wok, supper, gryder og tærter, men ikke til en sprød salat.
Kan man fryse kefir og fløde?
Ja, men de skiller efter optøning. Ryst eller blend kefir, og brug den i smoothies og bagning. Frosset fløde er bedst til madlavning, fordi den er svær at piske bagefter.
Må man fryse mad igen, når den er tøet op?
Rå mad skal ikke fryses igen efter optøning. Tilbered den i stedet, fx til kødsovs eller en gryderet, og frys den færdige ret, når den er kølet hurtigt ned.
Sådan er guiden bygget
Søgeintentionen er dokumenteret i Ahrefs for Danmark den 1. september 2026. Redaktionelle sikkerhedsråd er afgrænset efter de nedenstående primærkilder. Guiden er generel og erstatter ikke produktmærkning eller en konkret myndighedsanvisning.
- DTU Fødevareinstituttet: så længe holder mad i fryseren
- Fødevarestyrelsen: opbevar maden korrekt
- Fødevarestyrelsen: vurder madens holdbarhed
- Fødevarestyrelsen: opvarmning af frosne bær, babymajs og sukkerærter
- Fødevarestyrelsen: køl mad hurtigt ned
- Fødevarestyrelsen: hold råvarer og spiseklar mad adskilt


