
Børnevenlig madplan: nem uge for familien
Børnevenlig madplan til en uge: syv nemme aftensmåltider, en gratis skabelon, indkøbsliste, kostråd for børn, rester til madpakken og råd til kræsne børn.
En børnevenlig madplan er en uge, hvor hvert aftensmåltid har noget, børnene kender, højst én ting, der er ny, og hvor de voksne ikke laver to retter. Her er Madblikkets gratis forslag til en uge: mandag one pot pasta med kødsovs, tirsdag kylling i karry med ristaffel, onsdag fiskefrikadeller, torsdag frikadeller med lun kartoffelsalat, fredag tortillapizza, lørdag ovnbagte kyllingenuggets med kålslaw og søndag tomatsuppe med mozzarellabrød. Alle syv retter er Madblikkets egne opskrifter, de tager 35-80 minutter, og de kan lægges direkte i madplanen med indkøbsliste. Guiden giver dig også den skabelon, ugen er bygget efter, så du kan lave din egen nemme madplan på ti minutter, Fødevarestyrelsens kostråd for børn oversat til aftensmad, en indkøbsliste, der kan klares på én tur, rester, der bliver til madpakker, og en plan for de dage, hvor et barn siger nej til det hele.
| Ugens madplan | Mandag one pot pasta med kødsovs, tirsdag kylling i karry, onsdag fiskefrikadeller, torsdag frikadeller, fredag tortillapizza, lørdag kyllingenuggets, søndag tomatsuppe. |
|---|---|
| Tid pr. ret | 35-80 minutter fra start til bord. Fredag og søndag er de hurtigste, torsdag og lørdag de længste. |
| Skabelonen | Pasta, kylling, fisk, dansk klassiker, fredagsmad, ovnret og suppe eller rester. Samme rytme hver uge, nye retter i felterne. |
| Børneportion | Regn cirka 60 % af en voksenportion for børn. Store teenagere regnes som voksne. |
| Grøntsager og frugt | Børn mellem 2 og 10 år anbefales 300-500 g om dagen af Fødevarestyrelsen. Voksne 600 g. |
| Fuldkorn | 40-70 g om dagen for børn mellem 2 og 10 år, 90 g for voksne. Fuldkornspasta og rugbrød tæller med. |
| Søde drikke | Højst 25 cl om ugen for 4-6-årige og 33 cl for 7-10-årige. Vand til maden. |
| Snacks og søde sager | Højst 5 håndfulde om ugen, målt med egen hånd, så børn har plads til mindre end voksne. |
| Rester | Køl dem hurtigt ned, gem dem på køl, og brug dem inden for 2-3 dage, gerne i madpakken. |
Sådan ser en børnevenlig madplan ud
En børnevenlig madplan er ikke en uge med pølser og pasta hver dag. Den er en uge, hvor hvert aftensmåltid indeholder noget, børnene kender og kan lide, hvor der højst er én ny ting på bordet ad gangen, og hvor hele familien spiser den samme mad. Det kendte kan være pastaen, risene, kartoflerne eller brødet, altså den del af måltidet, der mætter. Det nye kan være en sauce, en grøntsag eller en ret, de ikke har set før. Med den regel kan børnene altid spise sig mætte, og de voksne slipper for at lave to retter.
Rollefordelingen ved bordet er enkel: de voksne bestemmer, hvad der kommer på bordet, og hvornår der spises. Børnene bestemmer, hvor meget de spiser af det, der står der. Det betyder, at du ikke behøver at forhandle om hver ret, og at et barn godt må nøjes med ris og kylling den aften, karrysaucen er ny. Mange retter bliver børnevenlige alene ved, at tilbehøret serveres i skåle på bordet i stedet for at blive blandet i gryden. Kylling i karry med ristaffel, tacos og en pastaret med toppings er alle bygget sådan.

Madplanen skal passe til jeres hverdag, ikke til en ideel uge. Se på kalenderen, før du vælger retter: en aften med sport eller sene afhentninger kræver en ret på 35-45 minutter eller en, der er lavet dagen før. Weekenden kan bære en ovnret eller noget, børnene kan hjælpe med. I Madblikkets madplan kan du lægge opskrifterne ind på de rigtige dage, og indkøbslisten samler ingredienserne for hele ugen, så du kan handle én gang.
- Skriv de fem retter ned, som børnene altid spiser
- Byg ugen op omkring dem, og sæt én ny ret ind
- Servér tilbehøret adskilt, så barnet selv kan sammensætte tallerkenen
- Lav aldrig en alternativ ret; sørg for, at der er brød eller ris, hvis resten er nyt
Portionerne skal også passe. Madblikkets guide til mængder pr. person regner et barn som cirka 60 % af en voksenportion, mens store teenagere regnes som voksne. En familie med to voksne og to børn på 5 og 8 år svarer altså til omkring 3,2 voksenportioner, og en opskrift til fire voksne giver lidt rester. Portionsberegneren regner det ud for den enkelte opskrift, så du kan skrive den rigtige mængde på indkøbslisten frem for at gætte.
Guiden her er bygget op i den rækkefølge, du bruger den. Først får du en færdig madplan for en uge med syv af Madblikkets egne opskrifter. Så får du skabelonen bag planen, så du kan bygge din egen uge på ti minutter. Derefter kommer Fødevarestyrelsens kostråd for børn oversat til aftensmad, et kapitel om kræsne børn, indkøbslisten, resterne og madpakkerne og til sidst, hvordan du tilpasser planen til vegetarer, allergier og små børn.
Kan hvert barn finde mindst én ting på hver dags tallerken, som det kender og spiser uden diskussion?
At planlægge en uge fuld af nye, spændende retter. Børn spiser bedst, når det meste er genkendeligt, og det nye kommer ind én ting ad gangen.
Gratis madplan for en uge: syv aftensmåltider
Mandag: one pot pasta med gennemstegt kødsovs, grøntsager, grønkål og parmesan. Pastaen koger i saucen i samme gryde, der er gulerod, squash og grønkål i kødsovsen, og der er parmesan på toppen, som børnene kender. Retten er lavet til 8 portioner og tager cirka 65 minutter, så en familie på fire spiser halvdelen og gemmer resten til fryseren eller til onsdagens madpakke. Tirsdag: kylling i karry med kokos, blomkål og frisk ristaffel. Saucen er mild, og ristaflen med mango, agurk, kokos og peanuts står i skåle, så hvert barn sammensætter sin egen tallerken. 6 portioner, cirka 65 minutter.
Onsdag: fiskefrikadeller med torsk, røget laks, porre og citron. Fiskefrikadeller er den nemmeste vej til fisk på børnenes tallerken, fordi formen er kendt fra frikadellerne, og i opskriften serveres de med kålsalat og en mild kapersskyr, som kan stå ved siden af. 4 portioner, cirka 70 minutter, og de kolde frikadeller er perfekte i madpakken dagen efter. Torsdag: saftige frikadeller med kalv og gris og lun kartoffelsalat. Det er ugens danske klassiker, 4 portioner på cirka 80 minutter, og frikadellerne kan laves i dobbelt portion og fryses.
Fredag: tortillapizza med squash, ricotta, citron, serrano og basilikum. Bunden er en tortilla, så pizzaen er klar på cirka 35 minutter uden hævning, og børnene kan lægge deres eget fyld på. Lad serranoen og citronen stå ved siden af til de voksne, og giv børnene ost, squashbånd og tomater. 4 portioner. Lørdag: ovnbagte kærnemælks-kyllingenuggets med majs-panko og citron-dildskyr. Nuggets fra ovnen med sprød panering, en æble-kålslaw og en dip, som børnene kan dyppe i. 4 portioner, cirka 80 minutter inklusive tid i kærnemælken, og en ret, børnene kan hjælpe med at panere.
- Læg de syv opskrifter i madplanen på de dage, der passer jer
- Justér portionerne til jeres husstand, og lav dobbelt portion mandag
- Hent indkøbslisten, og handl ind én gang
- Byt en ret ud med en af alternativerne, hvis noget ikke passer
Søndag: ristet tomatsuppe med røde linser, orzo og mozzarellabrød. Tomatsuppe er kendt, linserne gør den mættende, orzoen giver noget at fiske efter med skeen, og det ristede ostebrød gør søndag til noget særligt. 4 portioner, cirka 70 minutter. Suppen er også den ret, hvor ugens rester af grøntsager kan komme i gryden. Alle syv opskrifter har en indkøbsliste, en pris pr. portion og en portionsberegner, og du kan lægge dem i madplanen med ét klik fra opskriften.
Passer en dag ikke, så byt. Hurtige alternativer på 45 minutter er one pot pasta med ærter, spinat, citron og ricotta, kyllingefrikadeller med squash, citron og urter og ovnbagt æggekage med nye kartofler, tomater og rugcrunch. Vil du have en vegetarisk aften, er vegetariske blomkålstacos med sorte bønner og mango-majs-salsa bygget til, at børnene selv fylder tacoen. Til weekenden kan kokos-karry-kyllingefad med sød kartoffel eller en hurtig femlags lasagne til 8 personer erstatte nuggets, og klar citron-kyllingepastasuppe med kyllingekødboller kan erstatte tomatsuppen. Flere idéer står i samlingen med nem hverdagsmad.
Har I noget kendt på bordet hver dag, og er der mindst én ret, der giver rester til madpakke eller fryser?
At lægge de to længste retter på hverdage med aktiviteter. Flyt frikadellerne og nuggets til de dage, hvor der er tid, og brug pizzaen og suppen, når der ikke er.
Madplan-skabelonen: byg din egen uge på ti minutter
Det, der gør en madplan nem, er ikke opskrifterne, men rytmen. Ugens plan ovenfor er bygget over syv faste felter: pastadag, kyllingedag, fiskedag, dansk klassiker, fredagsmad, ovnret i weekenden og suppe eller rester. Når felterne ligger fast, skal du kun vælge én ret til hvert felt, og det tager ti minutter frem for en time. Børnene kan samtidig regne med ugen: de ved, at fredag er pizzadag, og at der er fisk onsdag, og det giver færre diskussioner, end hvis hver dag er en overraskelse.
Hvert felt skal give en ret med fire dele: stivelse, der mætter (pasta, ris, kartofler, brød), protein (kød, fisk, æg, bælgfrugter eller ost), grønt og noget sprødt eller syrligt, der løfter retten (kålslaw, agurk, syltede løg, ristede kerner). Serverer du de fire dele hver for sig, kan barnet tage det kendte først og prøve det nye, når det selv vil. En frikadelle med kartofler og agurk opfylder reglen lige så godt som tacos med fyld i skåle.

Læg kalenderen ved siden af skabelonen, før du vælger retter. Dage med sport, møder eller sene afhentninger får felterne med de korteste tider: pasta, suppe eller rester. Dage med tid får klassikeren og ovnretten. Weekenden er også stedet for retter, børnene kan hjælpe med, fx at panere nuggets, lægge fyld på pizza eller forme frikadeller. En uge med fodbold tirsdag og torsdag kan se sådan ud: pasta mandag, rester tirsdag, fisk onsdag, suppe torsdag, pizza fredag, ovnret lørdag og klassiker søndag.
- Skriv de syv felter ned: pasta, kylling, fisk, klassiker, fredagsmad, ovnret, suppe eller rester
- Sæt ugens aktiviteter ind, og giv de travle dage de hurtigste felter
- Vælg en ret til hvert felt, og tjek, at hver ret har noget kendt
- Lav listen i madplan-generatoren eller i madplanen, og hent indkøbslisten
Du behøver ikke lave skabelonen i hånden. Madblikkets madplan-generator foreslår en uge ud fra antal personer og budget, og i madplanen kan du selv lægge opskrifter ind på de enkelte dage, flytte dem rundt og hente en samlet indkøbsliste. Madplan-guiden gennemgår, hvordan du planlægger uger med skiftende arbejdstider, og sæsonkalenderen hjælper med at vælge grøntsager, der er billigst og bedst lige nu.
Gem din skabelon, og genbrug den. Efter nogle uger har du 10-15 retter, som familien spiser uden diskussion, fordelt på de syv felter. Så består planlægningen i at vælge mellem dem og sætte én ny ret ind om ugen. Den nye ret er den, du bruger til at udvide børnenes repertoire med, og den skal altid ligge i et felt, hvor der er noget kendt ved siden af. Det er sådan, en madplan bliver børnevenlig over tid og ikke kun i denne uge.
Er der stivelse, protein og grønt i hver ret, og er de to længste retter lagt på dage uden aktiviteter?
At starte forfra med en blank uge hver søndag. Det er skabelonen, der sparer tiden, ikke opskrifterne.
Grønt, fuldkorn og mindre sukker: kostrådene oversat til aftensmad
Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn mellem 2 og 10 år spiser 300-500 g grøntsager og frugt om dagen, hvor voksne skal have 600 g. Alle grøntsager tæller med, også frosne ærter, flåede tomater på dåse og løg og gulerod i en sammenkogt ret. Det gør aftensmaden til det nemmeste sted at få grøntsager ind, fordi grønt i kødsovsen, suppen og frikadellefarsen tæller fuldt ud, selv om barnet ikke kan se det. Mandagens one pot pasta har gulerod, squash og grønkål i gryden, og søndagens tomatsuppe er grøntsager i sig selv.
Det andet greb er snackgrønt på bordet, mens maden bliver færdig. Agurkestave, gulerod, peberfrugt, sukkerærter og tomater er det grønt, de fleste børn spiser uden diskussion, og de spiser mest af det, når de er sultne, altså før aftensmaden står på bordet. Fødevarestyrelsen nævner præcis den slags snackgrønt som en del af en god madpakke, og det virker lige så godt klokken 17. Kogetider og tilberedning af de grøntsager, der skal varmes, står i guiden til kogetider for grøntsager.
Fuldkorn følger samme logik. Fødevarestyrelsen anbefaler børn mellem 2 og 10 år 40-70 g fuldkorn om dagen og voksne 90 g, og nævner fuldkornspasta, fuldkornstortilla, lasagneplader med fuldkorn og rugbrød som eksempler til aftensmaden. I madplanen betyder det, at du vælger fuldkornsvarianten af den pasta, der mætter mandag, og af tortillaen, der er pizzabund fredag. Smagen ændrer sig lidt, så begynd med at blande halvt almindelig og halvt fuldkorn, hvis børnene er vant til det hvide.
- Riv eller hak grønt ind i kødsovs, suppe og frikadeller
- Sæt snackgrønt på bordet, mens maden bliver færdig
- Vælg fuldkornsvarianten af pasta, tortilla, brød og ris
- Skænk vand til maden, og gem saft og juice til weekenden
Drikkevarer er den del af kostrådene, der er nemmest at overse i en madplan. Fødevarestyrelsen anbefaler vand til tørsten og til måltiderne og sætter en grænse for søde drikke på højst 25 cl om ugen for børn på 4-6 år og 33 cl for børn på 7-10 år, både sukkersødede og light. Frugtjuice indeholder typisk lige så meget sukker som sodavand, så et lille glas på 100 ml om dagen er grænsen. Det enkleste er, at der står en kande vand på bordet hver aften, og at saft og sodavand hører til weekenden.
Snacks og søde sager har også en plads i kostrådene: højst 5 håndfulde om ugen, målt med ens egen hånd, så et barn har plads til mindre end en voksen. Rådet gælder også fastfood som pizza, pommes frites og burgere, og det er værd at vide, når fredagsmaden planlægges. Tortillapizzaen i ugens plan er lavet fra bunden med ricotta, squash og tomater, så den hører til de almindelige aftensmåltider snarere end til de 5 håndfulde. Dessert hver aften hører derimod ikke hjemme i en børnevenlig madplan; frugt efter maden gør.
Er der grønt både i retten og på bordet, er stivelsen fuldkorn, og står der vand i glassene?
At gøre grøntsagerne til en separat kamp på tallerkenen. Grønt i saucen, suppen og farsen tæller lige så meget som grønt ved siden af.
Kræsne børn: sådan får du nye retter ind uden kamp
De fleste børn går gennem perioder, hvor de siger nej til mad, de ellers har spist, eller til alt, der ser nyt ud. Det ændrer en madplan ikke på, men den kan gøre aftenerne roligere. Det vigtigste greb er at skille retten ad: sauce, dressing, toppings og grøntsager i skåle på bordet, så barnet selv sammensætter sin tallerken. Kylling i karry med ristaffel, tacos, one pot pasta med parmesan ved siden af og nuggets med dip er alle bygget sådan, og det er ikke tilfældigt, at de er med i ugens plan.
Det nye skal altid ligge ved siden af noget kendt. Når fiskefrikadellerne er nye, er kartoflerne eller brødet kendt. Når karrysaucen er ny, er risene og kyllingen kendt. Læg en lille smagsportion af det nye på tallerkenen uden at gøre et nummer ud af det, og lad barnet bestemme, om det vil smage. En bid er nok; målet er ikke, at tallerkenen bliver tom, men at retten ikke er fremmed næste gang. Derfor skal den samme nye ret på planen igen to-tre uger senere, også selv om den blev afvist første gang.

Lav ikke en alternativ ret. Det er den regel, der er sværest at holde, og den, der betyder mest. Hvis et nej altid fører til pasta med ketchup, lærer barnet, at nej er vejen til det kendte, og den nye ret får aldrig en chance. Sørg i stedet for, at der altid er noget på bordet, barnet kan spise sig mæt i: brød, ris, kartofler eller en skål rå grøntsager. Så er der ingen, der går sultne i seng, og du behøver ikke forhandle.
- Servér saucer, dressinger og toppings i skåle ved siden af
- Læg en lille smagsportion af det nye på tallerkenen, uden at kommentere den
- Sæt den samme nye ret på planen igen to-tre uger senere
- Lad barnet hjælpe med at lave retten, især det, der skal paneres, formes eller fyldes
Lad børnene lave maden med. Børn spiser oftere det, de selv har rørt ved, og ugens plan har flere retter, der tåler små hænder: frikadeller, der skal formes, nuggets, der skal vendes i panko, pizza, der skal have fyld på, og tacos, der skal fyldes. Giv dem en opgave, der er deres, fx at lave kålslawen eller dække bord med skåle til ristaflen. Det tager længere tid, så læg det i weekenden, hvor ovnretten og klassikeren alligevel ligger.
Vær opmærksom på det, der er let at overse: temperatur, konsistens og styrke. Mange børn vil have maden lunken, ikke rygende varm, de foretrækker sprødt frem for blødt og mildt frem for krydret. Hold chili, peber og stærke krydderier ude af gryden, og lad de voksne krydre på tallerkenen. En kålslaw med sprøde æbler går ofte bedre end en blød, kogt kål, og en panko-paneret nugget bedre end en stuvet kylling. Madblikkets opskrifter viser krydderierne trin for trin, så du kan se, hvor styrken kommer ind, og holde den tilbage.
Kan barnet selv sammensætte en tallerken af det, der står på bordet, og har du undladt at lave noget andet til det?
At lave en alternativ ret til det kræsne barn. Så lærer barnet, at et nej fører til det kendte, og den nye ret får aldrig en chance.
Indkøbsliste og budget: hele ugen på én tur
En madplan virker kun, hvis indkøbene følger med. Læg ugens syv opskrifter i Madblikkets madplan, justér portionerne til jeres husstand, og hent indkøbslisten; indkøbsliste-generatoren samler ingredienserne på tværs af retterne, så gulerødderne til kødsovs, suppe og snackgrønt står som ét tal. Gå listen igennem mod køleskab, fryser og skab, før du handler, og streg det ud, I allerede har. Én tur om ugen til det meste og eventuelt en lille tur midt i ugen til frisk fisk og brød er nok.
Opskrifterne på Madblikket viser en pris pr. portion, og det tal skal du bruge, før du står i butikken. Er ugen for dyr, er det som regel kød og fisk, der kan byttes: kyllingelår i stedet for bryst, hakket kød af gris og kalv i stedet for ren okse, torsk fra frost i stedet for fersk, og en vegetarisk ret med linser eller bønner én gang om ugen. Fødevarestyrelsens kostråd peger i samme retning med mindre kød og flere bælgfrugter, og søndagens tomatsuppe med røde linser er allerede en af de billigste retter i planen.
Basisvarer og frysevarer er det, der gør madplanen robust. Hakket kød, kyllingelår, fiskefileter, ærter, majs og spinat fra frost holder sig i måneder og dækker flere retter, og dåsetomater, pasta, ris, linser, kokosmælk og tortillas i skabet gør, at en ret kan laves, selv om en indkøbstur glipper. Køb hakket kød i større pakker, og frys det i portioner på cirka 400 g, som passer til en kødsovs eller en portion frikadeller. Holdbarheds- og fryseværktøjet viser, hvor længe de enkelte råvarer holder sig på køl og i fryser.
- Læg ugens opskrifter i madplanen, og justér portionerne
- Hent indkøbslisten, og streg det ud, du allerede har
- Tjek pris pr. portion, og byt den dyreste ret, hvis budgettet er stramt
- Køb hakket kød, fisk og grøntsager til fryseren i større pakker, og frys dem i portioner
Grøntsager er billigst i sæson, og sæsonkalenderen viser, hvad der er bedst lige nu. Om vinteren bærer kål, rodfrugter, porrer og løg madplanen; om sommeren tomater, squash, bønner og nye kartofler. Frosne grøntsager er et fuldgyldigt alternativ i retter, der alligevel skal koges, fx ærter i karryretten og spinat i pastaen, og de tæller med i de 300-500 g grønt om dagen for børn på lige fod med friske. Madspildsguiden viser, hvordan du planlægger ugen, så det, der bliver tilovers mandag, bruges onsdag.
Budgettet bliver lettere at holde, når madplanen gentager sig. Når du bruger den samme skabelon hver uge, bliver indkøbslisten næsten den samme fra uge til uge, og du lærer hurtigt, hvad ugen koster, og hvor den kan skæres til. Madplan-generatoren kan foreslå en uge inden for et budget, og du kan bruge den til at finde billigere retter til de felter, hvor prisen stikker af. Det er stadig din egen skabelon og dine egne faste retter, der gør, at planen holder til januar og ikke kun til den første uge.
Står alt til ugens syv retter på én liste, og er listen tjekket mod køleskab, fryser og skab, før du går?
At handle til én dag ad gangen. Det er dyrere, det giver flere impulskøb, og det er den sikreste vej til, at madplanen bliver droppet onsdag.
Dobbelt portion: rester, fryser og madpakker
Den nemmeste måde at få en madplan til at hænge sammen på er at lave dobbelt portion af de retter, der tåler det: kødsovs, frikadeller, fiskefrikadeller, suppe og lasagne. Det tager næsten ingen ekstra tid at stege 16 frikadeller frem for 8, og det giver en aften i næste uge, hvor der kun skal koges pasta eller kartofler. Mandagens one pot pasta er allerede lavet til 8 portioner, og den hurtige femlags lasagne og klar citron-kyllingepastasuppe er lavet til 8 og 6. Flere idéer står i fryse-guiden og i madspildsguiden.
Rester skal behandles rigtigt, hvis de skal spises senere. Fødevarestyrelsen anbefaler at køle mad hurtigt ned, og det er nemmest i flade bokse eller på en bakke, der kommer i køleskabet, så snart maden er dampet af. Tag den del fra, der skal gemmes, før resten kommer på bordet, så den ikke står lun i en time. Madblikket anbefaler som kvalitetsråd at bruge rester inden for 2-3 dage og at fryse det, der ikke bliver spist i den tid, i portioner til én aften med dato på. Holdbarheds- og fryseværktøjet har tider for de enkelte retter og råvarer.

Madpakken er det bedste sted for rester, og Fødevarestyrelsen anbefaler selv at bruge rester fra aftensmaden i madpakken og at tage fra og sætte på køl, allerede inden aftensmaden serveres. Frikadeller, fiskefrikadeller, æggekage, pizza, kyllingelår, pastasalat og bagte rodfrugter nævnes som eksempler, og de er alle med i ugens plan eller alternativerne. To kolde frikadeller, agurkestave og en skive rugbrød er en madpakke, de fleste børn spiser, og den tager to minutter at pakke om morgenen, fordi arbejdet er gjort aftenen før.
- Lav dobbelt portion af kødsovs, frikadeller, fiskefrikadeller og suppe
- Tag madpakkeportionen fra, og sæt den på køl, før maden serveres
- Køl resten hurtigt ned i flade bokse, og mærk dem med dato
- Frys det, I ikke spiser inden for 2-3 dage, i portioner til én aften
Fødevarestyrelsens Madpakkehånd er en huskeregel for, hvad der skal med: fuldkornsbrød, grønt, noget på brødet (bælgfrugter, æg, ost eller kød), fisk og frugt. Aftensmadsresterne dækker 'på brødet' og ofte også fisk, og så mangler kun brød, snackgrønt og et stykke frugt. Madblikkets koldhævede madpakkeboller med hytteost, gulerod, rug og kerner er bagt til formålet; de bages i weekenden, fryses og tages op én ad gangen. Fødevarestyrelsen anbefaler desuden at holde madpakken kold hele dagen og at skylle frugt med skræl, før den skæres ud.
Planlæg resterne, i stedet for at håbe på dem. Skriv i madplanen, hvilken ret der laves i dobbelt portion, og hvilken dag resten spises, fx kødsovs mandag og kødsovs på rugbrød eller i madpakken onsdag. Så bliver 'rester' et felt i skabelonen og ikke et tilfælde. Opvarmede rester skal være rygende varme hele vejen igennem, og det, der har været varmet op én gang, skal ikke gemmes igen. Det gælder også madpakker: rester, der kommer hjem igen, kasseres.
Er madpakkeportionen taget fra, før fadet kom på bordet, og er resterne kølet ned og mærket med dato?
At lade gryden stå på komfuret til efter aftensmaden og sætte den lun i køleskabet. Rester skal køles hurtigt ned i flade portioner, så de holder sig.
Vegetarisk, allergi og småbørn: tilpas planen
Skabelonen med syv felter er den samme, uanset hvad familien spiser; det er råvaren i feltet, der skifter. En vegetarisk madplan bytter kødet i kødsovsen ud med linser og svampe, kyllingen i karryen med kikærter og blomkål, frikadellerne med kikærtebøffer eller linse-blomkålsboller, og fisken med æg i en ovnbagt æggekage. Madblikkets samling med vegetariske opskrifter og de vegetariske blomkålstacos er et godt sted at starte, og Fødevarestyrelsens kostråd lægger i forvejen op til mindre kød og flere bælgfrugter for hele familien.
Ved allergi og intolerance er opskriftens allergennote det første, du læser, før retten kommer i planen. Hver opskrift på Madblikket angiver de allergener, retten indeholder, og hvor færdigvarer som tortillas, pitabrød og sennep kan gemme på flere. Ristaflen tirsdag har peanuts og kokos, nuggets lørdag har kærnemælk og æg i paneringen, og fiskefrikadellerne har fisk, æg og mælk. Byt ingrediensen ud, før du handler, ikke ved komfuret, og læs altid varedeklarationen på det, du køber.
Krydret mad behøver ikke ryge ud af madplanen, fordi der er børn med. Lav retten mild i gryden, og sæt det stærke på bordet: chiliflager, friskkværnet peber, stærk sennep, syltede jalapeños og chiliolie til de voksne. Karryretten tirsdag er allerede mild, og tacos, suppe og pasta kan alle krydres på tallerkenen. Det samme gælder salt: salt gryden let, og lad de voksne salte efter smag ved bordet. Så kan de mindste spise den samme ret, og ingen laver to gryder.
- Byt kød ud med linser, bønner, kikærter, æg eller ost i samme felt
- Tjek opskriftens allergennote, og byt ingrediensen ud, før du handler
- Lav retten mild, og sæt chili, peber og stærk sennep på bordet til de voksne
- Giv små børn samme ret i mindre stykker og med mindre salt
Små børn kan spise familiens mad, men i mindre stykker, uden stærke krydderier og med mindre salt. Fødevarestyrelsen har særlige anbefalinger for børn fra 0 til 2 år, blandt andet om hvilke fødevarer der skal undgås, og de går forud for alt i denne guide. Fra 2 år gælder de almindelige kostråd i børnestørrelse: 300-500 g grønt og frugt og 40-70 g fuldkorn om dagen. Blød mad som kødsovs, suppe, æggekage og fiskefrikadeller delt i små stykker er typisk det, der fungerer bedst, mens hele nødder og hårde, runde stykker skal undgås til de mindste.
Teenagere trækker den anden vej. En 15-årig regnes som en voksen i Madblikkets portionsberegner, og en familie med to teenagere skal regne med 4-5 voksenportioner, ikke 3. Det ændrer indkøbslisten mere, end man tror, og det er ofte her, at 'der er aldrig nok' kommer fra. Med skabelonen, portionsberegneren og indkøbslisten kan madplanen vokse med børnene, og den samme uge, der i dag er lavet til to små børn, kan om fem år laves i dobbelt portion uden at ændre en eneste ret.
Har du læst allergennoten på hver ret i ugen, og er krydderi og salt holdt tilbage, så det kan tilsættes ved bordet?
At lave en særskilt børnemenu til småbørn. Den samme ret i mindre stykker og med mindre salt er nemmere og vænner barnet til familiens mad.
Fortsæt med Madblikkets værktøjer
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en børnevenlig madplan?
En uge med aftensmad, hvor hver ret har noget, børnene kender, højst én ny ting ad gangen, og hvor hele familien spiser det samme. Tilbehør og saucer serveres ved siden af, så børnene selv kan sammensætte tallerkenen.
Hvordan laver man en nem madplan til en uge?
Brug syv faste felter: pasta, kylling, fisk, dansk klassiker, fredagsmad, ovnret og suppe eller rester. Sæt ugens aktiviteter ind, giv de travle dage de hurtigste retter, vælg en ret til hvert felt, og hent indkøbslisten i Madblikkets madplan.
Findes der en gratis madplan for en uge?
Ja. Ugens plan i denne guide er gratis: one pot pasta med kødsovs, kylling i karry, fiskefrikadeller, frikadeller, tortillapizza, kyllingenuggets og tomatsuppe. Alle opskrifter, portionsberegner, madplan og indkøbsliste er gratis på Madblikket.
Hvor meget grønt skal børn have om dagen?
Fødevarestyrelsen anbefaler 300-500 g grøntsager og frugt om dagen til børn mellem 2 og 10 år og 600 g til voksne. Alle grøntsager tæller med, også frosne ærter, dåsetomater og grøntsager i kødsovs og suppe.
Hvad gør man med kræsne børn?
Servér retten i dele, så barnet selv vælger, læg det nye ved siden af noget kendt, og sæt den samme ret på planen igen to-tre uger senere. Lav ikke en alternativ ret, men sørg for, at der altid er brød, ris eller kartofler på bordet.
Hvor meget skal et barn spise?
Madblikkets mængdeguide regner et barn som cirka 60 % af en voksenportion og store teenagere som voksne. Portionsberegneren på hver opskrift regner mængderne om til jeres husstand, så indkøbslisten passer.
Kan madplanen laves vegetarisk?
Ja. Behold de syv felter, og byt kødet ud: linser og svampe i kødsovsen, kikærter og blomkål i karryen, kikærtebøffer i stedet for frikadeller og æggekage i stedet for fisk. Madblikkets samling med vegetariske opskrifter har flere forslag.
Hvordan sparer man penge med en madplan?
Handl én gang om ugen efter en samlet indkøbsliste, brug prisen pr. portion på opskrifterne til at bytte de dyreste retter, køb hakket kød og fisk til fryseren i større pakker, vælg grøntsager i sæson, og lav dobbelt portion, så rester bliver til madpakker.
Sådan er guiden bygget
Søgeintentionen er dokumenteret i Ahrefs for Danmark den 1. september 2026. Redaktionelle sikkerhedsråd er afgrænset efter de nedenstående primærkilder. Guiden er generel og erstatter ikke produktmærkning eller en konkret myndighedsanvisning.
- Fødevarestyrelsen: spis flere grøntsager og frugter
- Fødevarestyrelsen: spis mad med fuldkorn
- Fødevarestyrelsen: spis mindre af det søde, salte og fede
- Fødevarestyrelsen: sluk tørsten i vand
- Fødevarestyrelsen: spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Fødevarestyrelsen: Madpakkehånden
- Fødevarestyrelsen: få inspiration til en sund madpakke
- Fødevarestyrelsen: kostråd til børn 0-2 år
- Fødevarestyrelsen: køl mad hurtigt ned


