
God indkøbsliste: dagligvarer og skabelon
Sådan laver du en god indkøbsliste til dagligvarer: fra madplan til liste, tjek af køleskabet, basisvarer, mængder, butikkens afdelinger og en skabelon.
En god indkøbsliste starter ikke i butikken, men ved køkkenbordet. Først bestemmer du, hvad I skal spise de næste dage. Derefter kigger du i køleskab, fryser og skabe, så du ikke køber det, du allerede har. Til sidst skriver du de varer, der mangler, med mængde på, og sorterer dem efter butikkens afdelinger. Det er det korte svar på, hvordan man laver en god indkøbsliste til dagligvarer, og det er også det, Fødevarestyrelsen anbefaler: planlæg måltiderne, og skriv en indkøbsliste, før du handler, fordi det mindsker impulskøb og madspild. I guiden får du hele arbejdsgangen trin for trin: hvordan madplanen bliver til en liste, en fast liste over basisvarer, hvordan du skriver mængder, så du hverken køber for lidt eller for meget, hvordan du sorterer efter afdelinger, og hvordan du holder budgettet uden at lade tilbud styre kurven. Du får også en skabelon, du kan genbruge hver uge, og du kan se, hvordan Madblikkets madplan og indkøbsliste kan gøre det meste af arbejdet for dig.
| Rækkefølgen | Madplan → tjek køleskab, fryser og skabe → skriv varer med mængde → sortér efter butikkens afdelinger. |
|---|---|
| Hvor mange dage | Planlæg 4-5 aftensmåltider ad gangen, og lad 1-2 aftener stå åbne til rester og ændrede planer. |
| Mængder | Skriv mængden på hver vare, fx "500 g hakket oksekød" eller "2 løg", ikke bare "kød" eller "løg". |
| Afdelinger | Frugt og grønt · brød · kød og fisk · mejeri og køl · kolonial og konserves · frost · husholdning. |
| Basisvarer | Hav en fast liste over det, I altid skal have hjemme, og gå den igennem før hvert indkøb. |
| Tilbud | Køb kun tilbud, der passer ind i planen, holder sig længe eller kan fryses. |
| Køl og frost | Læg dem i kurven til sidst og på plads først, når du kommer hjem. Køleskabet skal være 5 °C. |
Sådan laver du en god indkøbsliste
En god indkøbsliste har fire kendetegn. Den bygger på en plan for, hvad I skal spise. Den tager højde for det, I allerede har i køleskab, fryser og skabe. Den har mængde på hver vare, så du ved, om der skal én eller tre pakker i kurven. Og den er sorteret efter butikkens afdelinger, så du kan gå gennem butikken én gang uden at gå tilbage efter glemte varer. Mangler et af de fire punkter, bliver listen hurtigt en løs huskeseddel, der enten glemmer noget vigtigt eller får dig til at købe mere end nødvendigt.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du planlægger dine måltider og skriver en indkøbsliste, før du handler. Begrundelsen er enkel: den hyppigste forklaring på madspild i hjemmet er, at der bliver købt for meget ind, især når der er tilbud. Ifølge Fødevarestyrelsen smider private husholdninger i Danmark 235.000 ton mad ud om året. En indkøbsliste, der tager udgangspunkt i konkrete måltider, er derfor både et værktøj til at spare tid og penge og en af de nemmeste måder at smide mindre mad ud på.

Rækkefølgen er vigtig. Start med måltiderne: hvilke aftensmåltider skal I have, skal der laves madpakker, og kommer der gæster? Gå derefter køleskab, fryser og skabe igennem, så du kan bruge det, der allerede er der, og strege det af listen. Skriv så de varer, der mangler, med mængde på. Til sidst sorterer du listen efter afdelinger. Den rækkefølge gør, at listen bliver kortere for hvert trin, i stedet for at vokse med alt det, der kunne være rart at have.
- Bestem ugens aftensmåltider og eventuelle madpakker.
- Tjek køleskab, fryser og skabe.
- Skriv de manglende varer med mængde.
- Sortér listen efter butikkens afdelinger.
Listen behøver ikke være lang eller kompliceret. For en familie på fire ender en uges indkøbsliste typisk på 25-40 varer, når madpakker og morgenmad er med. Det vigtigste er, at hver vare har en grund til at stå der: den hører til et bestemt måltid, eller den er en basisvare, som I bruger hver uge. Står der varer på listen, som du ikke kan koble til et måltid, er det et tegn på, at de enten kan strøges eller hører til listen over basisvarer.
Du kan skrive listen på papir, i en note på telefonen eller i Madblikkets indkøbsliste, hvor du kan tilføje varer fra opskrifter og selv skrive varer på. Formen er mindre vigtig end metoden. Det afgørende er, at listen er skrevet, før du står i butikken, at den er delt med dem, der også handler, og at du bruger den, mens du handler. Resten af guiden gennemgår trinene ét for ét, med eksempler fra Madblikkets egne opskrifter.
Hver vare på listen hører til et bestemt måltid eller til jeres faste basisvarer.
At skrive listen i butikken eller ud fra hukommelsen, så halvdelen af varerne mangler og resten bliver købt dobbelt.
Fra madplan til indkøbsliste
En indkøbsliste til dagligvarer begynder med madplanen. Uden en plan bliver listen et gæt på, hvad I måske får lyst til, og så ender kurven med varer, der ikke passer sammen. Med en plan ved du præcis, hvilke ingredienser hver ret kræver. Det behøver ikke være en stor opgave: skriv ugens dage op, og sæt en ret ud for 4-5 af dem. Madblikkets madplan-guide gennemgår, hvordan du sætter en plan sammen, og madplan-generatoren kan foreslå en uge ud fra personer, budget og hensyn.
Planlæg ikke alle syv aftener. Det lyder modsat, men en eller to åbne aftener gør madplanen mere robust. Der er næsten altid rester fra en gryderet eller en suppe, nogen spiser ude, eller planen skrider en aften. Hvis alle syv aftener er planlagt med nye retter, bliver der købt ind til mere, end I kan nå at spise, og det er ofte de friske grøntsager eller kødet til sidste dag, der ender i skraldespanden. Lad i stedet en aften stå til rester og en til en nem ret af det, I har i skabet og fryseren.
Læg retterne i en fornuftig rækkefølge. Frisk fisk, hakket kød og sarte grøntsager som salat og spinat bør bruges i begyndelsen af ugen, mens kål, rodfrugter, løg og varer fra fryseren og skabet holder til slutningen. Det er også en god idé at vælge retter, der deler råvarer. Hvis tre retter bruger løg, hvidløg og gulerødder, kan du købe dem i større poser og bruge det hele, i stedet for at købe en halv pose af noget, som kun én ret har brug for.
- Vælg 4-5 aftensmåltider til ugen.
- Læg retter med frisk fisk og sarte grøntsager tidligt i ugen.
- Find råvarer, der kan bruges i flere retter.
- Skriv ingredienserne fra hver ret på listen.
Når retterne er valgt, skriver du ingredienserne fra hver ret på listen. Det er her, mange lister går galt, fordi man skriver fra hukommelsen. Tag i stedet opskrifterne frem, og gå dem igennem én for én. På Madblikket kan du lægge ingredienserne fra en opskrift direkte på indkøbslisten, og madplan-generatoren kan sende hele ugens plan videre, så ens varer bliver lagt sammen. Har du skrevet listen i hånden, så sæt en lille markering ved hver vare, der bruges i mere end én ret.
Et eksempel: en uge med one pot pasta med kødsovs, kylling i karry med ristaffel, ristet tomatsuppe med røde linser og fiskefrikadeller med torsk. Tre af retterne bruger løg, hvidløg og tomatpuré, to bruger tomater, og både kyllingeretten og fiskefrikadellerne steges i rapsolie. Pastaretten giver 8 portioner og kan derfor også dække en aften med rester eller frokost. Planen har dermed fire nye retter og en aften med rester, og de fælles råvarer bliver købt samlet i stedet for i små portioner til hver ret.
Hver aften i planen har en ret, og der er mindst én aften til rester eller en nem ret fra skabet.
At planlægge syv nye retter til syv dage, så der ikke er plads til rester, og friske varer når at blive for gamle.
Tjek køleskab, fryser og skabe først
Før listen er færdig, skal du kigge i køleskab, fryser og skabe. Fødevarestyrelsen anbefaler at kigge i køleskabet, før du står ved køledisken, så du ikke kommer hjem med varer, du allerede har. Det tager få minutter, og det er ofte det trin, der sparer mest. Du finder den halve pose gulerødder, den åbne pakke fløde og kyllingen i fryseren, som ellers var blevet glemt, og du kan enten strege varer af listen eller ændre madplanen, så de bliver brugt.
Start i køleskabet, fordi det er her, varerne holder kortest. Se på datomærkningen. Varer mærket med sidste anvendelsesdato må ikke spises efter datoen, så de skal bruges først. Varer mærket med bedst før kan ifølge Fødevarestyrelsen sagtens spises efter datoen, hvis de stadig ser, dufter og smager fint. Husk, at datoerne gælder for uåbnede varer, der er opbevaret korrekt. Efter åbning gælder producentens anvisning, fx "åben: 3 dage i køleskab". Læg en lille plan for de varer, der skal bruges snart, og flyt dem frem i madplanen.

Fryseren er en del af lageret og bliver ofte glemt. Kød, fisk, frosne grøntsager, brød og madrester kan udgøre en eller flere aftensmåltider uden at købe noget nyt. Hvis du jævnligt fryser rester og overskydende portioner, er det en god idé at gå fryseren igennem hver uge, når du skriver listen. Madblikkets fryseguide og holdbarheds- og fryseværktøjet viser, hvad der egner sig til fryseren, og hvordan kvaliteten ændrer sig over tid.
- Gå køleskabet igennem, og find varer, der skal bruges snart.
- Tjek fryseren for kød, fisk, grønt og rester.
- Kig i skabet efter pasta, ris, konserves og krydderier.
- Ret madplanen og listen til efter det, du fandt.
Skabet er stedet for basisvarer: pasta, ris, mel, sukker, olie, konserves og krydderier. Her handler tjekket mest om at undgå at løbe tør eller købe en ny pakke, når der allerede står to. Fødevarestyrelsen nævner ris, tørpasta, mel, sukker, olie, eddike og uåbnede konserves som varer, der hører til i køkkenskabet. Når du kender dit skab, kan du nøjes med et hurtigt blik på de varer, der står på jeres faste liste over basisvarer, som næste kapitel handler om.
Hvis du finder flere varer, der skal bruges, kan Madblikkets værktøj "Hvad kan jeg lave med det, jeg har?" foreslå opskrifter ud fra de råvarer, du vælger. Det er en god måde at gøre rester og halve pakker til en ret, i stedet for at købe ind til en helt ny. Ret madplanen til, så en af de første aftener bruger det, der skal væk. Når tjekket er gjort, er resten af listen de varer, der faktisk mangler, og den er som regel kortere, end du havde regnet med.
Listen indeholder ikke varer, du allerede har nok af, og varer med kort holdbarhed er brugt i ugens første retter.
At købe nye varer til ugen, mens de åbnede pakker og grøntsagerne i køleskabet bliver for gamle.
Indkøbsliste over dagligvarer og basisvarer
En indkøbsliste over dagligvarer består af to dele: varerne til ugens retter og de basisvarer, I bruger hele tiden. Basisvarerne er dem, man oftest glemmer, fordi man regner med, at de er der. Mælk, brød, æg, smør og pålæg til morgenmad og madpakker, løg og hvidløg til aftensmaden, pasta, ris og konserves i skabet og husholdningsvarer som opvasketabs og køkkenruller. Når de varer står på en fast liste, behøver du ikke huske dem hver gang. Du skal bare tjekke dem.
Den faste liste skal passe til jeres husstand. En familie med børn i skole har brug for madpakkevarer som rugbrød, pålæg og frugt, mens et par uden børn måske har flere varer til aftensmad og færre til morgenmad. Start med at skrive de varer ned, I har købt de sidste par uger, og streg dem, der kun blev købt én gang. Det, der står tilbage, er jeres basisvarer. For mange husstande vil listen indeholde 20-30 varer.
Et udgangspunkt kunne se sådan ud. Frugt og grønt: løg, hvidløg, gulerødder, kartofler, æbler, bananer og citroner. Brød: rugbrød og evt. et lyst brød. Mejeri og køl: mælk, smør, ost, æg, yoghurt eller skyr og pålæg. Kolonial: havregryn, pasta, ris, mel, hakkede tomater, tomatpuré, røde linser eller kikærter på dåse, olie, salt, peber og bouillon. Frost: frosne ærter eller spinat og evt. fisk. Husholdning: opvasketabs, køkkenruller og affaldsposer. Tilpas den til jeres vaner, og fjern det, I ikke bruger.
- Skriv de varer ned, I køber næsten hver uge.
- Del listen op efter afdelinger.
- Tjek listen mod skab og køleskab før hvert indkøb.
- Kopiér kun de manglende varer over på ugens liste.
Den faste liste er en tjekliste, ikke en indkøbsliste. Du skal ikke købe alle basisvarerne hver uge. Du skal tjekke dem, når du alligevel kigger i køleskab og skab, og kun skrive dem på ugens liste, når de er ved at slippe op. En god vane er at skrive en vare på listen i det øjeblik, du åbner den sidste pakke. Hvis listen hænger på køleskabet eller ligger i en delt app, kan alle i husstanden gøre det, og så slipper du for at opdage den tomme mælkekarton søndag aften.
Basisvarer som pasta, ris, havregryn, linser og konserves holder længe og er grundlaget for mange billige hverdagsretter. Har du dem i skabet, kan du altid lave en ret, selv om planen skrider, og de gør det lettere at holde en aften åben i madplanen. Madblikkets råvaresider om fx røde linser, hakkede tomater og kartofler viser opskrifter, der bruger netop de varer, så de ikke bliver stående. Opdatér den faste liste et par gange om året, eller når jeres vaner ændrer sig.
Den faste liste har kun varer, I faktisk bruger hver eller hver anden uge, og ugens liste har kun de basisvarer, der mangler.
At købe alle basisvarer hver uge uanset lageret, så skabet bliver fyldt med dobbelte pakker.
Skriv mængder på listen
En vare uden mængde er kun halvt skrevet. Står der "kød" på listen, ved du ikke, om det er 400 g hakket oksekød eller to hele kyllinger. Står der "løg", ved du ikke, om du skal bruge ét eller ti. Skriv derfor mængden på hver vare, gerne i samme enhed som opskriften, fx "1,2 kg hakket oksekød", "5 dåser hakkede tomater" eller "2 rød peberfrugt". Det gør det nemmere at vælge den rigtige pakningsstørrelse i butikken, og det gør det let for andre at handle efter din liste.
Når flere retter bruger den samme vare, lægger du mængderne sammen og skriver varen én gang. Madblikkets ristede tomatsuppe med røde linser til 4 personer bruger 2 gule løg og 5 fed hvidløg, og one pot pasta med kødsovs til 8 portioner bruger 400 g løg og 6 fed hvidløg. Samlet er det cirka 4-5 løg og 11 fed hvidløg, hvilket svarer til ét helt hvidløg og lidt til. Begge retter bruger også tomatpuré og tørret oregano, så de kan købes i én pakke hver. Madblikkets indkøbsliste lægger ens varer sammen automatisk, når du tilføjer dem fra opskrifter.

Butikken sælger ikke altid den mængde, opskriften bruger. Skal du bruge 140 g røde linser, køber du en hel pose. Skal du bruge 300 g grønkål, er det måske en hel pose eller et bundt. Tænk derfor over, hvad resten af pakken skal bruges til. Kan den indgå i en anden ret i planen, kan den fryses, eller er det en basisvare, der holder længe? Hvis svaret er nej, kan det være bedre at vælge en anden ret eller en opskrift, der bruger hele pakken.
- Skriv mængden fra opskriften ud for hver vare.
- Læg ens varer fra flere retter sammen.
- Omregn til den pakningsstørrelse, butikken sælger.
- Justér for antal personer og ønskede rester.
Mængderne skal passe til jeres husstand. En opskrift til 4 personer skal skaleres, hvis I er 2 eller 6, og nogle retter er gode at lave dobbelt af, så der er rester til frokost eller en aften mere. Madblikkets portionsværktøj regner om fra opskriftens antal portioner til jeres, og værktøjet til portioner pr. person viser, hvor meget pasta, ris, kartofler og kød der typisk går pr. person. Guiden til mængder pr. person gennemgår tallene i detaljer.
Skriv også, hvis en vare skal være en bestemt type eller størrelse. "Hakket oksekød 8-12 %", "modne blommetomater" eller "frisk mozzarella" er nyttige oplysninger, når du står foran hylden. Til gengæld er det sjældent nødvendigt at skrive mærke eller pris, medmindre det betyder noget for retten. Hold listen kort og præcis: varenavn, mængde og eventuelt en kort note. Så kan den læses hurtigt i butikken.
Hver vare på listen har en mængde, og varer, der bruges i flere retter, står der kun én gang.
At skrive "løg" eller "kød" uden mængde, så du enten køber en pose for lidt eller en pakke for meget.
Sortér listen efter butikkens afdelinger
En liste i tilfældig rækkefølge sender dig frem og tilbage i butikken. Det tager tid, og det gør det let at overse en vare, fordi øjet hopper rundt på listen. Sorterer du listen efter afdelinger, kan du tage én afdeling ad gangen og strege varerne af, mens du går. De fleste danske supermarkeder er bygget op omkring de samme grupper: frugt og grønt, brød, kød og fisk, mejeri og køl, kolonial og konserves, frost og husholdning. Rækkefølgen varierer fra butik til butik, så sortér efter den butik, du oftest handler i.
Frugt og grønt ligger ofte tæt på indgangen, og her står løg, kartofler, rodfrugter, kål, salat, krydderurter og frugt. Brød ligger ofte i nærheden. Kød og fisk har sin egen køledisk, og mejeri og køl samler mælk, yoghurt, ost, smør, æg, pålæg og færdigvarer. Kolonial er resten af butikken: pasta, ris, mel, konserves, krydderier, olie, kaffe og te. Frost og husholdning ligger tit til sidst. Skriv afdelingerne som overskrifter på listen, og placer hver vare under den rigtige overskrift.
Læg køle- og frostvarer i kurven så sent som muligt. Hvis din butik har frost og køl tidligt på ruten, kan du gemme dem til sidst på listen og gå tilbage efter dem lige før kassen. Når du kommer hjem, skal køle- og frostvarer på plads først. Fødevarestyrelsen anbefaler, at køleskabet holder 5 °C, fordi det hjælper både på holdbarheden og på fødevaresikkerheden. En køletaske i bilen eller på cyklen er en god idé, hvis turen hjem er lang, eller det er varmt.
- Del listen op i afdelinger.
- Sæt afdelingerne i den rækkefølge, du møder dem i din butik.
- Saml køle- og frostvarer sidst på listen.
- Pak rå kød og fisk for sig i kurven og i poserne.
Rå kød og fisk skal holdes adskilt fra spiseklar mad som brød, frugt og pålæg, både i kurven, i poserne og i køleskabet. Fødevarestyrelsen anbefaler at holde råvarer og spiseklar mad adskilt, fordi kødsaft kan sprede bakterier. Pak derfor rå kød i en pose for sig, og læg det nederst i køleskabet, så det ikke kan dryppe ned på andre varer. Det er en lille vane, der passer naturligt ind, når listen allerede er sorteret efter afdelinger.
Madblikkets indkøbsliste grupperer varerne efter varegruppe, så du får en sorteret liste, når du har lagt varer på fra opskrifter eller skrevet dem selv. Du kan strege varerne af, mens du handler. Skriver du listen på papir, så brug den samme opdeling hver gang, og gerne den samme skabelon, som du finder i kapitlet om skabeloner. Efter et par uger kender du rækkefølgen, og så tager det kun få minutter at skrive og sortere listen.
Du går ikke tilbage til en afdeling efter en glemt vare, og køle- og frostvarerne er i kurven så kort tid som muligt.
En liste i tilfældig rækkefølge, der sender dig frem og tilbage i butikken og gør det let at overse varer.
Budget, tilbud og impulskøb
Den største trussel mod budgettet er ikke prisen på den enkelte vare, men alt det, der ikke stod på listen. Fødevarestyrelsen peger på, at indkøbskurven særligt bliver fyldt ekstra op, når der er tilbud, og anbefaler at undgå varer, du ikke har behov for, også selv om de er på tilbud. Den anbefaler også at passe på impulskøb og nævner, at forældre ofte er mere tilbøjelige til impulskøb, når børnene er med. En indkøbsliste hjælper ifølge Fødevarestyrelsen ofte til, at du ikke bliver fristet.
Tilbud kan stadig være en god idé, hvis de passer ind. Den bedste rækkefølge er at tjekke ugens tilbudsaviser, før du skriver madplanen, ikke når du står i butikken. Er hakket kød, kylling eller en grøntsag i sæson billig i denne uge, kan du bygge en eller to retter omkring den. Tilbud på holdbare basisvarer som pasta, ris, konserves og kaffe kan give mening at købe ekstra af, hvis der er plads i skabet. Tilbud på friske varer giver kun mening, hvis de bliver brugt inden for planen eller kan fryses.

Billige hverdagsretter bygger ofte på de samme basisvarer: løg, gulerødder, kartofler, kål, pasta, ris, linser, bønner og konserves. Retter som suppe, gryderet, kødsovs og ovnretter kan laves i store portioner og spises flere gange. Madblikkets one pot pasta med kødsovs giver 8 portioner, og ifølge opskriften kan kødsovsen fryses bedst uden pasta. Tomatsuppen med røde linser kan fryses som blendet base uden orzo og mejeritopping. Den slags retter gør det lettere at holde budgettet, fordi én indkøbsliste dækker flere måltider.
- Tjek ugens tilbud, før du skriver madplanen.
- Byg retter omkring tilbud, der passer til jer.
- Køb kun ekstra af tilbud, der holder sig eller kan fryses.
- Hold dig til listen i butikken, også ved kassen.
Sæsonen spiller også ind. Grøntsager i sæson er ofte både billigere og bedre, og Madblikkets sæsonkalender viser, hvilke frugter og grøntsager der er i sæson i Danmark måned for måned. I efteråret og vinteren er det kål, rodfrugter, porrer og løg, og om sommeren tomater, squash og bønner. Lad gerne sæsonen bestemme en eller to af ugens retter, og brug guiden til grøntsager i sæson, når du skriver madplanen.
I butikken er reglen enkel: hold dig til listen. Det gælder også ved kassen, hvor der ofte står små varer, der er lette at tage med. Hvis du ser en vare, du mangler, men som ikke står på listen, så skriv den på listen til næste gang, i stedet for at købe den nu. Er det en basisvare, der er ved at slippe op, er det selvfølgelig fint at tage den med. Pointen er ikke at være stram, men at alt i kurven har en plan. Så bliver det også nemmere at se, hvad en uges indkøb faktisk koster.
Alle varer i kurven står på listen, eller de er et tilbud, du med vilje har valgt at købe til fryseren eller skabet.
At fylde kurven med tilbud, der ikke passer til nogen ret i planen, og som ender i skraldespanden.
Skabelon til indkøbsliste og madplan
En skabelon gør det hurtigt at skrive listen, fordi strukturen er på plads hver uge. En enkel skabelon til madplan med indkøbsliste har to dele. Øverst står ugens dage med plads til en ret ud for hver aften, og gerne en linje til madpakker og weekendens morgenmad. Nedenunder står afdelingerne som overskrifter: frugt og grønt, brød, kød og fisk, mejeri og køl, kolonial og konserves, frost og husholdning. Under hver overskrift er der plads til 5-8 varer.
Sæt jeres faste basisvarer ind i skabelonen som en tjekliste i siden eller på bagsiden. Så kan du gå dem igennem, mens du tjekker køleskab og skab, og sætte et kryds ved dem, der mangler. Når madplanen er udfyldt, skriver du ingredienserne fra hver ret under den rigtige afdeling med mængde på. På den måde er listen sorteret, mens du skriver den, og du skal ikke bruge ekstra tid på at ordne den bagefter.
Skabelonen kan være et stykke papir på køleskabet, en note på telefonen eller et regneark. På Madblikket kan du lave madplanen med madplan-generatoren og sende den videre til indkøbslisten, hvor ens varer lægges sammen og grupperes efter varegruppe. Du kan også tilføje varer selv og varer fra enkelte opskrifter. Det vigtigste er, at listen kan deles, så alle i husstanden kan skrive en vare på, når den er ved at slippe op, og så den, der handler, har den nyeste version.
- Lav en skabelon med ugens dage øverst og afdelinger nedenunder.
- Sæt jeres faste basisvarer ind som tjekliste.
- Del listen med dem, der også handler.
- Pak køl og frost ud først, og læg nye varer bag de gamle.
Når du kommer hjem, er det sidste trin at få varerne på plads. Køle- og frostvarer først, så de hurtigt kommer ned på den rigtige temperatur. Læg nye varer bag de gamle i køleskab og skab, så de ældste bliver brugt først. Rå kød og fisk skal nederst i køleskabet i en lukket emballage eller en skål. Fødevarestyrelsen har en oversigt over, hvad der skal i køleskabet, og hvad der hører til i skabet eller på køkkenbordet: tomater, bananer og citroner holder sig fx bedst på bordet, og kartofler og løg tørt, mørkt og køligt.
Gem ugens liste, når den er brugt. Næste uge kan du se, hvad der blev købt, hvad der blev brugt, og hvad der blev tilbage. Er der varer, der går igen hver uge, hører de til basisvarerne. Er der varer, der ender i skraldespanden, kan du købe mindre af dem eller vælge retter, der bruger dem bedre. Efter et par uger bliver listen et lille regnskab over jeres madvaner, og så tager det kun 10-15 minutter at skrive den. Madblikkets guide om madspild giver flere råd til at bruge rester og halve pakker.
Skabelonen kan udfyldes på 10-15 minutter, og alle i husstanden ved, hvor listen er.
At starte forfra med et blankt stykke papir hver uge, så basisvarer og afdelinger skal huskes på ny.
Fortsæt med Madblikkets værktøjer
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan laver man en god indkøbsliste?
Start med en madplan for 4-5 aftener, tjek køleskab, fryser og skabe, skriv de manglende varer med mængde, og sortér listen efter butikkens afdelinger. Gå jeres faste basisvarer igennem hver gang.
Hvad skal der stå på en indkøbsliste over dagligvarer?
Varerne til ugens retter og de basisvarer, der er ved at slippe op, fx mælk, brød, æg, smør, ost, løg, gulerødder, kartofler, pasta, ris, konserves og husholdningsvarer. Skriv mængden på hver vare.
Hvordan sorterer man en indkøbsliste?
Efter butikkens afdelinger i den rækkefølge, du går gennem butikken, fx frugt og grønt, brød, kød og fisk, mejeri og køl, kolonial, frost og husholdning. Læg køle- og frostvarer i kurven sidst.
Hvor mange dage skal man handle ind til ad gangen?
Mange husstande har godt af at planlægge 4-5 aftensmåltider ad gangen og lade 1-2 aftener stå åbne til rester. Frisk fisk og sarte grøntsager bruges først i ugen.
Hvordan undgår man impulskøb?
Skriv listen hjemmefra ud fra en madplan, tjek tilbud, før du planlægger, og hold dig til listen i butikken. Fødevarestyrelsen anbefaler at undgå varer, du ikke har behov for, også når de er på tilbud.
Hvordan mindsker en indkøbsliste madspild?
Den forhindrer, at du køber varer, du allerede har, eller mere end I kan nå at spise. Fødevarestyrelsen peger på, at den hyppigste årsag til madspild i hjemmet er, at der købes for meget ind.
Findes der en skabelon til madplan med indkøbsliste?
Ja. En enkel skabelon har ugens dage øverst og butikkens afdelinger nedenunder med jeres basisvarer som tjekliste. Madblikkets madplan-generator kan også sende ugens plan direkte til indkøbslisten.
Kan jeg lave en indkøbsliste ud fra opskrifter?
Ja. På Madblikket kan du lægge ingredienserne fra en opskrift på indkøbslisten. Ens varer fra flere opskrifter lægges sammen, og listen grupperes efter varegruppe.
Sådan er guiden bygget
Søgeintentionen er dokumenteret i Ahrefs for Danmark den 1. september 2026. Redaktionelle sikkerhedsråd er afgrænset efter de nedenstående primærkilder. Guiden er generel og erstatter ikke produktmærkning eller en konkret myndighedsanvisning.


