Burrata med langsomtbagte tomater, pistaciepesto og sprødt surdejsbrød

Burrata bliver mest interessant, når den møder tomater i flere teksturer. Halvdelen bages ved moderat varme, til saften er tæt og sød, mens resten holdes rå for frisk syre. En grofthakket pesto med pistacie og basilikum giver bid uden at blive til en ensartet grøn sauce. Osten tempereres kort og åbnes først ved bordet, så den cremede midte ikke løber ud for tidligt.

Cremet burrata med både lune, koncentrerede tomater og friske tomatbåde, grov pistaciepesto og tynde sprøde skiver surdejsbrød. De tydelige råvarer er blandede cherrytomater, hvidløg, ekstra jomfruolivenolie til tomater og rødvinseddike. På tallerkenen er målet et langt sort fad med åben hvid burrata, rynkede røde og gule tomater, friske både, grov grøn pesto og opretstående gyldne brødskår. Teksturen skal ende med flydende burratamidte, saftige og koncentrerede tomater, grov nøddepesto og tørt sprødt brød.

Smagsmæssigt kredser retten især om mælket burrata, sød bagt tomat, frisk tomatsyre, basilikum og pistacie. Det vigtigste vendepunkt i opskriften er enkelt: burrataen åbnes først ved anretning, og tomatsaften holdes omkring frem for oven på osten. Hold især øje med, at tomatskindet er rynket, og at saften er blank og tæt, og at pestoen har synlige nøddebid. Du begynder med trinnet “Bag tomaterne langsomt blanke”, så rækkefølgen hjælper smag og konsistens på plads fra start.

Det virker, fordi moderat varme fordamper vand gradvist, så tomaternes sødme samles uden at skind og hvidløg bliver bitre.